En tur til Kristiansø 1910

Turister på Frederiksø med Christiansø i baggrunden. Før 1912, hvor flydebroen blev afløst af den nuværende svingbro. https://bornholmskebilleder.dk

Juli måneds artikel 2019 – stammer fra: Husmoderens blad 1910, Nr.6, side 80

En tur til Kristiansø (sign. G)

En morgen i sommerferien var alle københavnerne på hotellet i Gudhjem ualmindelig tidlig på færde. Det lille fiskerlejes beboere gik forbi nu og da og kiggede nysgerrigt ind efter de travle sommergæster.
Da klokken var otte, begav hele selskabet sig ned til havnen, hvor et fartøj lå fiks og færdig til at sejle, så snart passagererne var ombord. En del fiskere samledes ved havnen og bragte de lystrejsende, hvoriblandt jeg befandt mig, et ”Lykke på turen” i deres bornholmske dialekt.
Vejret var så godt, som man kunne ønske sig; solen skinnede klart, ikke en sky sås på den klare, blå himmel, og en let medbør førte os hurtigt hen over den letkrusede havflade mod de små klippeøer, under eet kaldet ”Ærteholmene”, der så kækt hæver sig op af det mørkeblå dyb, – og som den dag var målet for vor tur.
Under spøg og munterhed nåede vi forholdsvis snart ind i havnen ved Kristiansø. Det første, vi gjorde, da vi var kommet i land, var at begive os til ”Kongens Have”. Her nød vi vor frokost, som vi selv havde med, da der kun findes en meget tarvelig restauration, der ikke leverer andet end te, kaffe, snaps og øl.
Vi måtte dog derind for at kunne sige at have været på ”Månen”; det er nemlig navnet på den, og den ligger på den næststørste ø, der hedder Frederiksø og ikke er meget større end Gammeltorv og Nytorv i København tilsammen.
Senere på dagen, da vi skulle op at se fyrtårnet, gik vi atter gennem Kongens Have, der for resten kun består af en lille skråning, bevokset med gamle noget forkrøblede træer og græs og indhegnet med et højt stengærde af den slags, man ser så mange af på Bornholm.
Foruden fyrtårnet er der kun lidt seværdigt. Som minder om en svunden tid står murene om Kristiansø, den største af Ærteholmene, og er af tilhugget granit. De har gjort tjeneste, da disse småøer var fæstning og senere statsfængsel. Nu til dags gør de nytte ved at hindre den smule jord, der findes på disse klippeøer, og som er ført derover fra Bornholm, i at skylles bort af bølgerne.
Det var med en ejendommelig, en ganske ubeskrivelig følelse, at vi betrådte kirkegården, en vis følelse af uhygge, som jeg for mit vedkommende ikke kunne frigøre mig for, så længe vi opholdt os der, fordi jeg hele tiden måtte tænke på, at ligene lå tæt under jordens overflade, kun dækket af et ganske tyndt lag jord. Vi blev der heller ikke længe, men tog over til de andre småøer, der er helt bevoksede med græs.
Hen på eftermiddagen gik vort muntre selskab atter om bord. Vi var forberedte på at hjemfarten rimeligvis ville tage tid, fordi vinden var taget meget af, og det var næsten vindstille. Efter fire timers sejlads sejlede vi under sang ind i Gudhjem Havn.
Jeg – som så mange i vore dage – har ofte glædet mig til at se ting fra gamle hjem, og ved hjælp af udstillinger blandt andet har jeg prøvet i fantasien at danne mig et billede af slige gamle hjem. Dog, dette kan man kun gøre famlende.
Men kommer man til Kristiansø, siger man med forundring til sig selv: ”Dette er ikke et billede fra gamle dage, men det er selve den gamle tid lyslevende, og det er ikke teaterkulisser, for se! Vi kan selv sætte foden på land”! Og man betages af stemningen.
Kommer man en sommer til Bornholm, bør man gøre en udflugt til Kristiansø, der går af og til damper derover. Vil man spille vovehals og tage derover i åben båd, er man sikker på at blive gennemblødt.

OBS! Næste måneds artikel indeholder historien om svingbroen mellem Christiansø og Frederiksø.

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *