Henrik Vensild hædret med Bornholmerprisen

Henrik Vensild modtager Bornholmerprisen på foreningens generalforsamling 31. august 2019

Bestyrelsen for Bornholms Historiske Samfund har besluttet at bryde en af deres ellers ufravigelige regler. Nemlig reglen om, at intet bestyrelsesmedlem kan modtage Bornholmerprisen, medens de er aktive i foreningens bestyrelse.
Prisen bliver ikke uddelt hvert eneste år. Man skal virkelig gøre sig fortjent til prisen. I Foreningens vedtægter står der i § 8: ”Modtageren af Bornholms historiske Samfunds ærespris »Bornholmerprisen« skal være indstillet af en enstemmig bestyrelse”. Men ellers ikke noget om kriterierne for uddeling af prisen. Det er op til bestyrelsen. Men det er dog sådan, at der kan uddeles priser efter fire kriterier, som blev vedtaget ved foreningens 50 års jubilæum i 1956:
1. for historisk virksomhed vedrørende Bornholm.
2. for bevarelse af kendskabet til den bornholmske dialekt.
3. for bevarelse af det bornholmske landskab (herunder også skabelse af nye forhold, der understreger det bornholmske landskab).
4. for bevarelse af den bornholmske arkitektur (herunder også skabelse af nye bygninger, der føjer sig ind i den gamle arkitektur eller i landskabet).

Der er fra 1956 til nu uddelt 59 priser, nogle år flere priser, nogle år ingen. Så om lidt skal vi kåre Bornholmerprismodtager nr. 60!

Årets prismodtager får prisen for sin store indsats og sit engagement i sikringen og formidlingen af Bornholms Historie. ”For historisk virksomhed vedrørende Bornholm”.

Årets prismodtager er Henrik Vensild!

For Henrik Vensild har ”Bornholms Historie” først og fremmest været Henriks arbejde gennem 23 år. Henrik – hvis det for dig blot havde været et ganske ”almindeligt” 8-16 job havde du ikke fået prisen – men når jobbet bliver en del af ens identitet, når engagementet rækker ud over alt det, der kan forventes af en ansat og når resultaterne har stor, blivende værdi, så er det klart, at du skal hædres med denne fornemme ærespris.

Henrik Vensild blev ansat på Bornholms Museum i 1972, og som jeg husker det (jeg var der ikke – men har fået det fortalt) var det en kold 6. november du ankom til Bornholm. Det jeg siger nu skal ikke være en historie om museet og din tid på museet, det har du selv så udmærket beskrevet. Men det skal være med nedslag i de vigtigste højdepunkter, der har haft stor betydning for Bornholms Historie på den lange bane.

At vi har et landbrugsmuseum på Bornholm skyldes Henriks ihærdige indsats. Det var netværket der blev dyrket, politikerne, landbrugs- og husmandsforeningerne, jagtvennerne – dyrskuet var et sted ønsket kunne synliggøres, ligesom bondegårdsundersøgelserne, der var sat i gang 1975 – alt var med til at fremhæve landbrugets afgørende betydning for den bornholmske historie. Første etape af landbrugsmuseet Melstedgård ved Gudhjem åbnede en stolt Henrik i 1984 – og også i dag er gården, i kombination med Madkulturhuset, en af Bornholms unikke turistattraktioner – og især bornholmernes stolthed.

En anden væsentlig indsats var dit engagement og dit arbejde med at sikre Hjorths Fabrik i Rønne som arbejdende keramikmuseum. Det var en stor opgave, som du tog fat på kort tid efter du kom til museet. I 1977 med særudstilling om fabrikken, som blev fredet i 1984. I 1993 – da museet fejrede sit 100års jubilæum – blev den overtaget af Bornholms Museum som en slags jubilæumsgave – og i 1995 åbnede fabrikken som arbejdende museum. Det krævede en stor indsats at nå så langt, netværket blev bearbejdet, på Bornholm og ovre og bare det at skaffe – ikke alene penge til overtagelse, istandsættelse og museumsindretning – men også til drift – var – og er ved jeg – et stort kunststykke.

Du har selvfølgelig haft fingeren med i mange andre initiativer på Bornholms Museum til gavn for den bornholmske historie, men disse to rækker jo rigeligt til en Bornholmerpris.

*
Du valgte nye græsgang i 1996 og arbejdede både på Gammel Estrup ved Århus og på Nationalmuseet/Frilandsmuseet.

Samtidig fik du også – i din ledige stunder – tid til at engagere dig i en af dine store interesser, nemlig landbrugets historie på Bornholm. Du havde allerede i 1988 – det var 200-året for stavnsbåndets ophævelse – været med til at redigere – og skrive artikel i – Historisk Samfunds årbog, ”Bornholms landbrug gennem tiderne”. Med en artikel om en af dine største kæpheste, hjulploven og dens efterfølgere.

I 2007 var Bornholmske Samlingerne igen en særpublikation, igen omhandlende landbrugets historie. Du havde i årene lige før arbejdet med en undersøgelse af det bornholmske landbrug fra 1946 til 2000, og den undersøgelse mundede ud i denne publikation, som du dels var med til at redigere, dels skrev flere artikler i.

Da du arbejdede på Nationalmuseet opdagede du den guldgrube af erindringer fra Bornholm, som ligger i Nationalmuseets arkiver. Du fik udvalgt og kopieret artiklerne, de blev transskriberet og med dig som redaktør blev de også udgivet af Bornholms Historiske Samfund i 2007 som en særpublikation ”Jeg har arbejdet hele min Livstid” industri-, håndværker- og arbejdererindringer ca. 1880-1950.

*
Siden 2006 har du været redaktør af Jul på Bornholm. Hvert år siden da, i november måned, udkommer årsskriftet med et væld af kulturhistoriske artikler. Det er tydeligt, at du har et netværk af historieinteresserede, som gerne påtager sig at skrive artikler til hæftet, emnerne er i den grad mangfoldige, men alle har BORNHOLM som overskrift. Historien og kulturhistorien.

Du har sikkert din 14’ende publikation på vej, og jeg ved den bliver modtaget med længsel af mange, der også synes, at denne lille Ø’s eventyrlige og fantastiske historie – med de uudtømmelige emner – er det bedste i verden.

Tillykke med prisen, Henrik.

Ann Vibeke Knudsen
31. august 2019.

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *