Skole eller eksercerplads i Rønne?

K. Thorsens rekonstruktion fra 1921af Rønne Torv, som han mente så ud i 1818. Den danske Skole er markeret. Øst for skolen (tv) ses den senere opførte Arbejdshus.

K. Thorsens rekonstruktion fra 1921af Rønne Torv, som han mente så ud i 1818. Den danske Skole er markeret. Øst for skolen (tv) ses den senere opførte Arbejdshus.

Den 8. mart 1806 klagede 133 borgere i Rønne over den nye Danske Skoles bygning på Store Torv. Skolens placering indskrænkede pladsens størrelse, således at byens 2 borgerkompagnier, der omfattende omtrent 650 mænd, ikke havde plads nok, når de hver søndag, efter en hård uges arbejde, skulle ekserceres. De frygtede den konsekvens, at de nu måtte trave den lange vej ud til Gallie Løkken (Galløkken) – endda i ”ondt vejr”. De ville bevare Store Torv som eksercerplads, hvor de hurtigt kunne søge ly for uvejr.

Dokumentet ligger i dag i Amtets arkiv på Rigsarkivet. Det er spændende læsning, der afspejler særinteresser i konflikt med beslutninger, der var truffet, for at skaffe Rønne en offentlig skole. En skole som ”hovedstaden på Bornholm” ikke havde haft i henved 20 år. Alle var enige om, at en offentlig skole var ønskværdig, men at forene kræfterne var vanskeligt. Læs klagen i sin helhed her.

Der kommer meget mere om Rønne skolevæsen i ”Bornholmske Samlinger” 2015. For at skitsere problemstillingen med skolebyggeriet skal det her kort nævnes følgende:

Rønne havde haft en offentlig skole indtil omkring 1786. Den lærde skole, der lå tæt ved kirken underviste både drenge og piger i læsning, skrivning og regning. Den gamle rektor Kofoed havde en student som hjælpelærer. Da Mads Kofoed fik præstekaldet i Hasle i 1786 og en ny rektor, Christopher Schrøder Andresen (1760-1832), tiltrådte i 1787, blev den gamle skolen revet ned og undervisningen flyttet til rektorens gård i Søborgstræde. Det blev igen latinskole, sådan som det oprindelig var. Rønnes borgere måtte igen, som det var almindeligt på Bornholm, selv sørge for undervisningen. Pogeskoler og privatundervisning var forbeholdt dem, der kunne betale for det. I Elieser Gads skrift fra 1803 om Undervisningsanstalternes tilstand på Bornholm skildres denne utrolige tilstand, at der var en anstalt, hvor man kunne lære latin, græsk og hebraisk, men ingen offentlig skole hvor man kunne lære at læse dansk.

Den nye amtmand Frederik Thaarup er vist nok den, der forener de forskellige kræfter i bestræbelse for at få en dansk skole organiseret i Rønne. Det var ikke en let sag, da der var forskellige parter, der handlede ud fra sine egne ideer. Der var den gamle provst Christian Transe, fik allerede i 1789 stiftet en fond til en dansk skoles oprettelse i Rønne. Som valgt partner i skolesagen udpegede Stiftsøvrigheden og Kancelliet rektor for Den lærde Skole Andresen. Sammen med Transe skulle de to være skoleinspektører. Det største problem var at få økonomien til at række. Da det Patriotiske Selskab, som havde Andresens som direktør, blev nedlagt i 1792, henlagdes formuen på 145 rigsdaler til den danske skoles oprettelse. Rektor Andresen havde desuden myndigheden over skolens jord i byvangen, samt sikret sig de to kakkelovne, borde og bænke fra den nedrevne skole. Da skolekommissionen blev nedsat med de tre energiske medlemmer, Jochum Ancker Bohn, Christian H. Rønne og J.J. Dam, var det deres fornemste opgave at skaffe penge til den nye skole. De forsøgte at få skolejorden henlagt til den danske skole. Kakkelovne og inventar skulle fravristes rektor Andresen og Stiftsøvrigheden skulle overbevises om, at degneembedet skulle tilknyttes den danske skole. En vigtig part i skolesagen blev den unge byfoged Wiborg, der engagerede sig aktiv i skolesagen. Han var indigneret og højst irriteret over at borgernes klage i 1806, der gik imod den fælles beslutning, der var indgået på en rådstueforsamling i april 1805. Han analyserede personerne bag klagen. Han mente at modstanden var uberettiget og han truede dem nu med retssag. Mit i stridighederne forlod rektor Andresen Rønne og blev præst i Vessenbjerg på Fyn, men inden da, havde han tilbudt Universitetet og kancelliet at købe hans gård i Søborgstræde til brug for en ny såkaldt Middelskole, som Universitetets skolekommission havde besluttet skulle afløse de fleste Latinske skoler landet over. Denne nye Middelskole blev en trussel for Rønne nye almene skole. Skolekommissionen, der nu blev presset økonomisk fordi Den lærde Skoles midler, ikke kunne overføres til en ny skole,  skrev til Sjællands Stift at ”Følgen af dette Latinske Lys, at det udbrede over denne Bye et dansk Mørke”.

En gave fra grosserer Hans Kofoed på Christianshavn på 500 rigsdaler til oprettelse af en dansk skole og arbejdshus i Rønne var en væsentlig årsag til, at arbejdet med at oprette en ny offentlig dansk skole i Rønne alligevel blev en realitet. Den nye skole blev påbegyndt uanset borgerkompagniernes klage, rektor Andresens bestræbelser på at sælge sin gård til en ny middelskole og vanskeligheder med at få det almindelige borgerskab til at give frivillige bidrag til byggeriet.

Dette var starten på den Borgerskole, der blev nedrevet i 1972 for at give plads til et nyt butikscenter på Torvet.

2. april 2015

Jesper Vang Hansen

Kilde: Rigsarkivet, Bornholms Amts arkiv, 1739-1809 forskellige Skolesager

Se også Ann Vibekes artikel Om den gamle latinskole

og om  Borgerskolen

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *