Bornholmske Samlinger 2025

Årsskriftet udkommer lige om lidt.

Igen er det lykkedes at samle en håndfuld mennesker med mod på at fortælle hidtil ufortalte historier om Bornholm. Artiklerne spænder vidt – fra middelalderens stenhuggermærker til det store aftryk, ingeniør Milner satte på Bornholms infrastruktur i det 20. århundrede.

Vær med til Bornholms Historiske Samfunds præsentation af  årsskriftet på Kanns Hotel, lørdag den 8. november 2025 kl. 14 og hør forfatterne fortælle om deres historier. Medlemmer modtager årsskriftet. Og hvis man ikke er medlem, så kan de ske ved bogpræsentationen. 

Årets forfattere:

Et af de mennesker, der ved mest om de bornholmske jernbaner, er Bent Boesen. Han fortæller, at når man beskæftiger sig med jernbanerne er der ét navn, man ikke kan komme uden om, ingeniør Christopher Milner, som kom til Bornholm første gang i 1919. Om Milner kan man bruge de bevingede ord om Cæsar, ”veni, vidi, vici ”, han kom, han så, han sejrede. Han arbejdede tæt sammen med amtmand von Stemann og de to magtfulde, markante og karismatiske herrer styrede i høj grad udviklingen på Bornholm. Som Bent Boesen formulerer det: de var hovedkraften i udbygning og modernisering af infrastrukturen på Bornholm. At der også var kritik og modstand overfor indsatsen er vel helt naturligt. Milner gik på pension i 1965, døde i 1983.

Kim Bak har med en formidabel stædighed kastet sig over de mange arkivalier i Rigsarkivet, som rummer utallige historier om livet på Bornholm. Vi får ikke de pæne – ”kedelige” – almindelige menneskers liv beskrevet – men de mange, der på en eller anden måde er kommet i karambolage med systemet. For det er fortrinsvis retsarkivalierne Kim dykker ned i – og her finder han de hidtil ukendte historier – som også afspejler et samfund, der ikke magtede at tage sig af de ulykkelige mennesker, der havde svært ved at klare sig. Fattigdom, sult, arbejdsløshed, elendig skolegang, fornedrelse var manges livsvilkår. Folk og røvere i Vesterherred – der var åbenbart mange af dem!

Peter Aakjær har i flere år arbejdet med de bornholmske kvasers historie. Interessen er udsprunget af hans egen families historie, idet hans tipoldefar var ”Listedkongen”, A. P. Hansen. Da Peter Aakjær begyndte at trawle den historie op, opdagede han kvasernes store betydning for de mindre fiskerlejer på Bornholm. Historien startede i Nexø i 1756 og varede ca. 150 år. Hvis du ikke ved hvad en kvase er – så bliver du klogere, når du har kastet dig over artiklen: Det var transportskibe, lignede datidens små jagter, bragte alle mulige varer til København mm. I stedet for lastrummet, havde kvaserne en dam fyldt med havvand, så de kunne transportere levende fisk. Det var jo længe før fryseteknikken var opfundet.

Svend Kramp har kaldt sin fortælling ”Salenebugten, en fredelig plet med en urolig historie”. Han fortæller, at bugten i dag er en fredelig del af den bornholmske nordøst-kyst, den eneste større kyststrækning uden en egentlig bebyggelse med havn, fiskerhuse, sommerhuse mv. Vi får noget at vide om stedets gravplads og landingsplads fra jernalderen, om de vikingeskibe, der sikkert ankrede op ved kysten. Der var kun enkelte mindre ejendomme og lidt landbrug i området indtil i 1906, hvor turismen også blev en del af Salene. Her blev det store badehotel, hotel »Salene«, indviet. Hotellet havde gode år, især før Første Verdenskrig, men blev totalt ødelagt af en stor brand i 1949. Før det havde Københavns journalistforbund købt en ejendom i Salene for at bruge den som sommerhus – men i dag er der kun få sommerhuse i området. Historien er også et vigtigt kapitel i fortællingen om, hvordan sommerhuse fra sidst i 1890’erne er blevet opført langs de bornholmske kyster.

Finn Kjerulff er optaget af Bornholms tidlige historie og af de romanske kirker. Han er gået på jagt efter stenhuggernes ”signaturer” på de middelalderlige kirker og har fundet stenhuggermærker i Bodilsker, Pedersker, Povlsker, Olsker og Østermarie. Han konkluderer, at det gamle Sønder Herred er overrepræsenteret, hvad angår antallet af stenhuggernes mærker, som måske kan bidrage til dateringen af kirkernes opførelsestidspunkt.

Ann Vibeke Knudsen har igen kastet sig over fotografiets historie. Hun ser på Bornholms historie via det ”nye” fotografi, der blev gjort brugbart i 1840’erne. De første fotografer, også de der var etableret på Bornholm, fik fra 1860’erne fotograferet og dokumenteret øens landskaber, arkitektur og endda den historiske dokumentation.

Ann Vibeke Knudsen, oktober 2025.