M.K.Zahrtmann
FØRSTE BOG
MODERSKØDET
JordIag 9. ‐ Istiden, Rokkestene 10., Indvandring af Planter, Dyr, Jægerfolk 12
BARNDOMSTIDEN omkring 6000 Aar frem til Aar 1000.
1. Den tidlige Stenalder 13‐16.
Grisbytiden henad 7000 Aar tilbage, Kystbopladser 13. ‐ Jagt, Fiskeri, Kvægavl, Pottemageri, Udkløvning af Flintvaaben, Handelsfæld 15.
2. Den senere Stenalder 16‐20.
Slibning af Flintvaaben for 5000 Aar siden, Agerbrug 16. ‐ Jettestuer ogandre Grave, Ravperler 17. ‐ Vaabenhuggernes Kunstfærdighed 19. ‐ Kort‐ og Langskaller 20.
3. Bronsealderen 20‐32.
Bronsevaaben indkommer for 3000 Aar siden 20. Kæmpehøje 21. Gravrøser, Stenjægere 23. ‐ Agerbrug, Heste 25. Baalfærd f or 2800 Aar siden 26. ‐ Bavtastene, Soldyrkelse, Helleristninger 29.
4. Jernalderen 32‐48.
Jernvaaben fremkommer for 2400 Aar siden 32. Brandpletsgrave, Vlgbygden bag Balka 32. Baalfærd ophører ved Aar 400, Asetroen, Strandstoksgrave 35. Østersøhandel afbrudt i Folkevandringstiden 36. Strandhug, jordgemte Skatte, Langeskanse, Bygde. og Hyrdeborge 37. ‐ Sagn om Kurlænderes Indfald 41. ‐ Guldgubber og andre Bopladsfund 42. ‐ Høvdinggrave, Trel og Terne følge deres Herskab i Graven 44. ‐ Landets Opdyrkning 45. ‐ Underjordsfolket 4’7.
KNØSEDAGENE 880‐1500.
1. De første Skriftminder 48‐58.
O. 880 Borringholm bar sin egen Konge 48. Vildfarelsen om Burgunderne, Landets Navn 49.‐ O. 950. Landet optages i Danmark og herredsdeles 50. Vlkingtogter, Vesete Jarl og hans Slægt 51. ‐ 1025. Runestene 54. 1060. Biskop Egin kristner Almuen; Trækirker bygges 55. ‐ 1085. Jarl Egil Ragnarsøns Vendertogter, Knud den Fjerde lader ham dræbe 56 .
2. Kronen og Kirken 58‐80.
1149. Ærkebiskop Eskil faar tre af Landets fire Herreder 59. o. 1190 hygger Kongen Lilleborg i sit (Rønne) Herred 60. – o. 1200 bygges Landsognenes femten Stenkirker som Forsvarsværker, Aakirke og Rundkirkerne 61. Sognenes Navne 64. 1254. Den første Ærkebispestrid, Jacob Erlandsøn 65. ‐ 1255. Ridder Anders Erlandsøn Galen bygger Hammershus 66. ‐ 1259 Rygerfyrsten Jarmer stormer og afbrænder Lilleborg 66. Sogneforsvar grundes omkring Fæstningskirkerne 61. Sognegilderne 70. Gaardborge, Hammershus 71. 1265 Erik Glipping indtager Borringholm, o. 1270 maa han pantsætte Rønne Herred til Rygerfyrsten Vitslav og 1276 i Forlig med Ærkebispesædet afstaa dette de tre andre Herreder 18. 1290. Den anden Ærkebispestrid, Jens Grand 78. ‐ 1303. Erik Menved afstaar ogsaa Rønne Herred til Ærkebispen 74. ‐ 1317. Den tredje Ærkebispestrid, Esger Juul 75. Kongen indtager Hammershus, Borringholmerne paakalde hans Bistand 76. 1321. Christofer den Anden aftræder paa ny BorrIngholm, 1325 indtager det atter fra Ærkebispesædet 78. 13 6. Barnekongen Valdemar overgiver hele Borringholm til Ærkebiskop Carl Galen, som 1327 dog selv maa indløse Rønne Herred fra Panteejeren Jens Uffesen 79.
3. Ærkebiapevælden 80‐101.
Borringholms eget Præstekapitel, Landsting og Landsdommere 80. ‐ Skatter, Bøndergaarde 82. ‐ Hansestædernes Fiskemarked 83 – Kystkapeller 85. Købstæder, Gripsvolderne i Rønne, Kolbergerne i Nexø 87. ‐ Fribytterindfald 88.‐ 1358. Valdemar Atterdag støtter Ærkebiskop Jep Nielssøn Kyrning, 1361 overtager Hammershus og 1362 overlader den nye Ærkebisp Niels Jonsøn det, mod at det altid skal staa den danske Konge aabent 91. Adelslægter og Frimænd 94. ‐ 1490, 1499, 1501. Jens Brostrups og Byrge Gunnersøns Love om Skattevæsen, Retspleje, Jagt, Skovfredning 97.
BRYDNINGSAARENE 1492‐1576.
1. Lund, København, Lybek 101‐114.
1492. Kong Hans kendes ikke ved Borringholm som sit Land 102. ‐1509, 10, 11. Lybske Brandhærgninger, Søren Norby fordriver Lybeks Flaade 102. ‐ 1512. Ærkebisp Byrge nedbryder Hansestædernes Kapeller, omdanner Gripsvoldernes Kapel i Rønne til Latinskole 103. 1510. Han indkræver Skatter hos Niels Brahes Bønder; 1517. Christian den Anden tager disse i sit Værn og 1521 fremtvinger deres Skattefrihed 105. ‐ 1504. Kong Hans finder Valdemar Atterdags Brev om Kongens Overherlighed over Borringholm ; 1522 Cbristian den Anden inddrager Landet fra Ærkebispesædet 106. 15 22. Først Svenskerne, siden Lybekkerne og Dansigerne brandskatte Borringholm, Lybekkerne storme, afbrænde og nedbryde Hammershus 107. ‐ 1523. Lybekkerne sætte Carsten Luneborg til Herre paa Landet; 1524. Søren Norby tager ham til Fange, løskøbt og paa ny hidsendt som Landets lybske Høvidsmand bliver han Ærkebisp Aage Sparres Fange 109. 1525. Ved Segerbergaftalen og følgende Forhandlinger overlader Frederik den Første og det danske Rigsraad Borringholm som Len til Lybek for 50 Aar fra Avg. 1526, at regne 110.
2. Lybskt Overmod 114‐138. ‐
1525. Berent Knop Høvidsmand 114. Uretmæssige Paalæg, Retsplejen nedbrydes, Luneborg faar Vajllansgaard, Hammershus ombygges til Ildskytsfæstning 115. ‐ 1534. Grevens Fejde. 1535. Christian den Tredje hyldes som Konge, Landsdommer Hans Jensen rejser Bønderne til Kamp mod Knops Landsknægte, Slaget ved Eglegjerde 118. 1536. Christian den Tredje maa i Hamborgfreden forlænge Lybeks Herredømme paa Borringholm til 1626, hans nye Landsdommer Mogens Uf maa flygte til Skaane, Knops Voldsherrefærd 119. ‐ Landets gamle Sogneforsvar lægges øde 122. ‐ 1538. Dansk‐lybsk Kommission 124. ‐ 1543. Berent Knop aftakkest Junker Blasius von Wickeden bliver Høvidsmand 127. ‐ 1547. Wickeden dør, Magister Herman Boitin bliver hans Eftermand 131. 1549. Arvid Pedersen hidkommer Bomtandsprovst; 1550. for at afhjælpe Præstenøden gjenoprettes Rønne Latinskole 132. ‐ 1551. Christian den Tredje indsætter sin Hofsinde Henning Gagge til Jurisdiktsfoged over Kirkegodset og hans Broder Peder Gagge fra Lensgaard til Meddommer i Landstinget 133. ‐ 1553. Peder Oxe tilkøber sig de 30 Strøgaarde af Niels Brahes Søn og strides med Boitin om sin Jagtret 135. ‐ 1553. Paa Koldinghusmødet giver Christian den Tredje Lybekkerne orskrifler for Styrelsen af Landet, sætter for første Gang Skel mellem Rigets Adel og Borringholms Frimænd og aftaler t Fællesmøde paa Borringholm til endelig Domspaakendelse af Indbyggernes talrige Klagemaal 13B. ‐ 1555. Dette Møde under Peder Oxes Værtskab paa Maglegaard tildømmer Kongen Godtgjørelse for Berent Knops store Indgreb i Kirkegodsets Styrelse og Borringholmerne mægtige Erstatningssummer forhans Retsstridige Overgreb; det udsteder Lovforskrifter for Bøndernes Ydelser 136. 1556. Boitin gaar af som Høvidsmand 138.
3. Lybskt Mod 138‐170.
1556. Scbweder Kettingk Høvidsmand 138. ‐ Lybeks Raad søger Hamborgfreden fra 1536 stadfæstet 140. ‐ 1556. Kettingk rejser Spørgsmaalet om Udmarken 141. ‐ Han kommer i Strid med Frimændene 143. Han gjenopbygger Retsplejen 145. ‐ Han vækker Købstadborgernes Misnøje i Spørgsmaalet om Landprang og andet 140. ‐ 1563. Søslaget udfor Rønne aabner Syvaarskrigen i Rønneborgernes Færd herunder vækker Frederik den Andens voldsomme Mishag 148. – Keltingk ruster et Bondeværn, hygger Skanser, en Feltlejr og en indre Landlinje til Værn for Sydlandet, udsender Kaperskibe 150. ‐ Den svenske Flaades Grusomhed; Admiral Jacob Bagge Fange paa Hammershus 153. ‐ Herlof Trolle henter Baadsmænd og Øl paa Borringholm 154.‐ 1565. Frederik den Anden udnævner Kettingk til Jurisdiktsfoged over Kirkegodset, tillægger ham fuld Adelsfrihed over Vajllansgaard og overdrager ham Peder Oxes 30 Bøndergaarde 155. ‐ 1565, 66. Den svenske Flaades Stormløb paa Borringholm slass tilbage 156. ‐ 1566. Peder Oxe kaldes hjem fra sin Landflygtighed, faar sit inddragne Jordegods tilbage; Kongen giver Kettingk fortrædelige Tilhold 158. ‐ 1567. Svenske Flaadeanfald Fribytterfærd 160. ‐ 1571. Efter Fredslutningen afsætter Frederik den Anden Kettingk som Jurisdiktfoged; for en hidsendt lybsk Raadskommission vidne Bønderne, at uden Kettingk vilde deres Land have været fortabt 164. 1572. Lybeks Raad gjø sig til Talsmand for Borringholmernes Bønskrift om Fritagelse for den af Kongen udskrevne Madskat; Frederik den Andens Harme vender sig mod Kettingk, og han sender en ensidig dansk Domskommission til Borringholm 166. ‐ Kommissarerne sætte Liv i de iltre Frimænds Adelsnykker, udnævne en Landsdommer og dømme Kettingk til at udrede 900 Daler, som han menes at have indtaget i uretslige Bøder 169. – Frederik den Anden forlanger øjeblikkeligt Kettingk afsat 111. ‐ 1573. Kettingk takker af fra sin Stilling som Høvidsmand og modtager derefter Kongens Tilsagn om, at den ham af sine Avindsmænd paaførte Unaade hos Kongen nu var ganske bortvejret 174. ‐ 1577. Kettingk sælger Vajllansgaard til Admiral Sylvester Francke. Han jordes hos sine to Hustruer i KorkeIderen under Aakirke. Hans Eftermæle modstilles hans Avindsmand Peder Oxes 170.
4. springdansen om Hammershus 177‐184.
1573. Matteus Tideman lybsk Høvidsmandj Fribyttere i østersøen; Rønne Borgeres Oprør mod lybske Skipperes Landprang 178. ‐ 1575. Frederik den Anden lader Lybeks Raad vide, at det inden 12 Dage har at rømme Borringholm for ham, Underhandlinger i København herom 181. ‐ 1 5 7 6. Lybeks Raad erkender Hamborgaftalen om Borringholm bortfalden og overgiver Landet til den danske Konge 182. ‐ Lybske Byggeværker paa Hammershus 183.
ANDEN BOG
MANDSMODNINGEN 1576‐1658.
1. Lensmandsliv paa Hammershus 185‐201.
1576. Kongens Lensmænd Manderup Parsberg, Mogens Gøye, Henrik Brahe 185. ‐ 1580. Brabe køber Vajllansgaard 181. ‐ 1582. Mogens Ufs Søn Philips halshugges som sin Broder Esbern Ufs Drabsmand 188. ‐ 1587. Falk Gøye Lensmand, bliver Ejer af den til Kongen fra Drabsmanden Peder Gagge forbrudte Lensgaard 189. ‐ 1594. Hans Christophersen Lindenov Lensmand, hans Søn Junker Hans øver et Manddrab i Rønne 190. ‐ 16 O O. Lindenov tilbageholder uretteligt indkrævede Gæsteripenge, l 60‐9. lader sin Medvider Ridefoged J ens Bendtsen dømme og halshugge i Slotsgaarden, tirrer herved Bønderne til Opstand; 1610. Kongen opsiger ham hans Len 193. ‐ 1610. Hans Johansen Lindenav Lensmand, 16 1 3. Christian den Fjerde opretter Borringholms Bondemilis 195. ‐ 1621. Andres Sinclar Lensmand, 1625. Kongen opretter to Landskompagnier i Milisen som 1632 udvides med Borgerkompagnier 197. ‐ Sinclars Frue Kirsten Kaas og hans utro Tjenere forurette Skattebønderne, 1 62 5. Sinclar dør 199.
2. Bønder, Frimænd, Borgere 201‐221.
Borgerslægter, Kamp mod Landprang, Skippernes Landbrug 202. – Frimænd og Adelslægter; Christian den Fjerdes Opkøb af Frimandsgaarde 204. ‐ Selvejerbønder, Exstraskatterne lægge Gaarde øde 209. ‐ Jordebogsskyld og Skatter; Næfgjæld eller Muleskat; Stødkøer og Stødgalte ydes af 154 Gaardstøttebo; Slotsherrens Stueting og Ridefogdens Skriverting afløses med Smør‐ og Havreydelser‐210. ‐ Den store Smørskyld, Ko‐ og Skursmør, Sognegildet bliver Skurgilde og 1625 Ølgilde 210. ‐ HartkornsætteIse, Gaardenes Talrække 214. ‐ Faste Pengeskatter, Romskud, Nejgegjæld, Teje og Tjeneste; afløste Arbejdsægter gaa stadigt igjen .215. ‐ 1624. Knægtepenge til Underhold af to Landskapitajner, Skarpretter og Slolerektor 211. ‐ 1650. Kendelsespenge ogsaa af Selvejergaarde, der 1839‐1902 opfattes vildfarende som Arvefæster, skønt deres Skyldsætning er af landsherlig, ikke jorddrotlig Oprindelse 218. ‐ Hæskje, Stæl, Spor af almendansk LandsbydriIt i Arnaga; købte Skatter; Frimands Sædegaarde uden for Talrækken 219.
3. Rosenkrantztiden. 221‐232.
1625. Holger Rosenkrantz Lensmand forstærker Landmilisen og Fæstningen Hammershus 222. ‐ Han maa bøde 3000 Rigsdaler for et Munddask, hjælper Rønne Hospital paa Fode 224. Christian den Fjerdes Forsøg paa at udvinde Bygningssten, Sølv, Kul paa Borringholm 227. Opdyrkning af Udmarkerne 229. ‐ Troldom og anden Usømmelighed 280.
4. Svenskekrigens Tilskikkelser 232‐257.
1643. Milisens Officerer 233. ‐ Rosenkrantz forlanger Tropper hidsendte 235. ‐ Svenske Flaadeanfald 236. ‐ 1645. Admiral Wrangells Flaade søger Landgang ved Nexø, møder alvorlig Modstand, Albret Wolfsen og hans Fæller falde i Malkværnskansen, Svenskerne lande i Madvigen, indtage og plyndre Nexø 238. ‐ Landsdommer Mads Kofoed nøler med at føre Milisen frem fra Aakirkeby, Wrangell kan uhindret indskibe sine landsatte Tropper 241. Wrangell griber til Underhandlinger med Milisens Officerer, som indgaa en Overenskomst om Brandskat 244. Rosenkrantz holder sig indestængt paa Hammershus, maa overgive Slottet til Wrangell og forlader Borringholm 246. – Wrangell indsætter John Burdon til Landets Høvidsmand og sejler bort; Burdon huserer som en Røverkapitajn 248. ‐ Christian den Fjerde bærer i Brømsebrofreden Borringholm hjem til Danmark, Herredagen frikender Rosenkrantz fra Kongens Tiltale og dømmer de landsforræderiske Milisofficerer fra Livet; Kongen formilder denne Dom til Landsforvisning 251.
5. Junkeren og Lensskriverne paa Hammershus 257‐218.
1646. Ebbe illfeld Lensmand indsætter tyske Officerer over Bondemilisen, store militære Skatter paabyrdes Indbyggerne 258. Sexten hidkaldte Ryttere yppe Klammeri med Bønderne 260, ‐ Ulfeld flytter ind paa Sømlegaard, hans utro Skrivere idømmes strenge Straffe 263.Ulfeld forfølger Borgmester Peder Hassel og Landsdommer Hans Pedersen med grove Sigtelser; Frederik den Tredje forfremmer Hassel til Sættelandsdommer 264. ‐ 1649. Ulfeld lader de urolige Bønders Fører Abraham Hansen sætte paa Træhesten og i Mørk kelderen og paafører den tidligere Ridefoged Peder Jensen Ufærd 267. ‐ 1650. Kongen sender en Kommission til Borringholm at undersøge og paadømme Ulfelds Forhold; Ulfeld modtager den kongeligt paa Hammershus 268.‐ Kommissionens Undersøgelser blotter Ulfelds Misligheder; den ordner Bøndernes Forhold, giver Landsdommer Hans Pedersen Oprejsning og dømmer Ulfelds tidligere Ridefoged Mads Holst til Bremerholm 269. ‐ 1651. Ulfeld fjernes fra sit Len, som overdrages Joakim Gersdorff; det tillades denne at lade det styre af Lensskriver 274. ‐ 1652. Hexejagten i Rønne; 1653. Mandedøden; Milisen faar Artilleri og 1655 Rytteri; 1657. Udskibes dens Landskompagnier til Rygen 275.
6. Mesterstykket 278‐300.
1658. Borringholm afstaaes i Roeskildefreden til Sverig, Oberst Johan Printzensköld sættes til Landshøvding over det 278. ‐ Carl Gustaf forlanger udskrevet Mandskab, Printzensköld sender ham mindre end forlangt for ikke at sætte Bøndergaarde ud af Drift 283. Carl Gustaf bryder RoeskiIdefreden; dansktro Borgere i Hasle og Rønne sammensværge sig mod hans Magt, Frederik den Tredje opmuntrer dem til Opstand; Carl Gustafs Skatteudskrivning, skønt lempet af Prentzensköld, er nær ved at bringe Opstanden til Udbrud 284. ‐ Printzensköld rider 8. Dec. uventet ud fra Hammershus, tages i Rønne til Fange af Jens Kofoed, fældes af Villum Kelous Skud 288. ‐ Samlede ved Kirkeklokkernes Klemten omkring Poul Ancher i Rødsker Præstegaard rykke N. og V. Herreders Bønder sammen med Hasle og Rønne Borgere 9. Dec. Frem for Hammershus, Anchers Truselsbrev bringer Fæstningen til at overgive sig 290. ‐ Claus Kames tager Styret paa Hammershus, lader sig af et saakaldt Stændermøde indsætte til midlertidig Styret af Landets Forhold og faar sig givet Jens Kofoed til at forvalte Landets Militær 292. ‐ Fra en hidkommen Galiot lokkes 63 svenske Ryttere i Land og gjøres til Fanger 294. Peder Hassel i Spidsen for Borringholmerns Sendemænd overbringer 29. Dec. Frederik den Tredje Borringholm i Gave som Arveland 295. ‐ Kongen udsteder Borringholms saakaldte Privilegier og enkelte Naadebreve 297. ‐ Kildeskrifter om Borringholmernes Erobring af deres Land; Opstandsførernes Eftermæle 298.
TREDJE BOG
MANDDOMSTIDEN 1659-1800,
1. Velkomstbægerne 5-31
1659. Oberst Eckstein landsætter sin danske Hærstyrke og gjenopretter Borringholms Milis 5. – Frederik den Tredje paalægger store Skattebyrder. De svenske Fanger møde Gæstmildhed 7. – Fuldtalligt Stændermøde samtykker i Landets Overdragelse som Arveland til Frederik den Tredje, der udsteder sit saakaldte andet Privilegiebrev. Borringholm bliver Københavns Spisekammer 10. – Svensk Flaadeangreb, Student Ove Træne søger al lokke Borringholm tilbage til Sverig; Kongen skænker Landstingskriver Barfod tre Velkomstbægere 12. – Adolph Fuchs sendes til Borringholm som Guvernør 14. – 1660. Fredslutningen ved København lader Borringholms Skæbne uvis; med fem Tønder Guld maa Frederik den Tredje løskøbe det af Sverig 15. – Stændermøder yttre stærkt Misnøje med det til Underhold hidsendte Rytteri, Amtskriver Peder Jensen sender Kongen en skarp Klage over Fuchs 16. – Ulfeld og Leonora Christina sendes som Fanger til Hammershus 18. – 1661. Statsminister Chr. Rantzau hidkommer, tager Borringholmerne i Ed til Arvekongen, afkræver dem de af Kongen udlagte fem Tønder Guld med Renter, udvirker, at Fuchs og Rytteriet fjernes, og at Ægteparret Ulfeld løskøber sig dyrt af sit Fængsel 24. – 1663. De sidste svenske Krigsfanger kaldes hjem. Frederik den Tredjes Gaver til Opstandsmændene 28.
2. Trængselsaaringer 32-61.
1662. Oberst Hans Schrøder (Løvenhielm) Guvernør, udbygger Milisen og undersøger Muligheden af en Fæstningshavn 32. – 1664. Kongen bortpanter til Gælds Dækning Bøndergaardenes Jordebogsafgifter; Uaar og Skattebyrder udarme Bønderne. Faste Hartkornskatter indføres; 1668. Poul Ancher og Amtskriver Storch sættes til at paaligne disse 35.- 1670 og 71. Landets Hungersnødaar, Hartkornskatterne nedsættes 38. – 1671. Taxereborgere efter Forordning af 1619 – indføres endeligt nu i Rønne under brydsomme Fødselsveer 42. – Peder Hassel afsættes som Borgmester i Hasle og dømmes af Højesteret ud af sit Landsdommersæde som Følge af Bolskerpræsten Lemvigs Sag om sin dræbte Hund 45. – 1673. Oberst Martin Barteldt Guvernør, kommer i Strid med Borringholmerne og bliver kaldt tilbage 50. – 1676. Thomas Fincke Guvernør, ruster Landet mod Svenskekrigen, dør paa Hammershus 52. – 1677. Svenskeflaadens Angreb slaas tilbage. 1678 og 79. Store svenske Skibbrud paa Borringholm 54. – 1678. Skaanske Friskytter og Flygtninge komme hid. Ældre indvandrede Slægter; kendte Borringholmere bryde sig Livsbaner andensteds 55. – 1671. Sognedegn R. P. Ravn i Aaker skriver Borringholms Krønike 60.
3. Livtag med Den Onde 61-87.
1679. Augustus Deckner efterfølger Hans Storch som Amtskriver; 1678. Mathias Rasch bliver Landsdommer; 1677. Oberst Chr. Gedde Guvernør. 1680. Christian den Femte inddrager al Kongeskænk med aarlige Hævelser 62. – 1678. Regidse Grubbe og Otto Mauritius hidsendes som Statsfanger 64. – 1681. Bønderne paatale Deckners Misligheder. 1682. Oberst Benedix von Hatten Guvernør, dør 1685 paa Lensgaard og J. D. Wettberg bliver Guvernør. 1683. Bønderne rejse ny Paatale af Deckners grove Uredelighed; 1685 udvirke de en kgl. Undersøgelseskommission hidsendt, hvilken udvirker Deckners Afsættelse, men denne kaldes tilbage 66. – 1686. Byernes Borgmesterstyrelse lægges ene i en kongesat Byfogeds Haand; 1664. Frimandsstandens Dødsdom fældes, idet dens Eneret til frit Jordegods underkendes; 1694. A. A. Müllers Ansøgning om at faa adelig Sædegaardsret tillagt Vajllansgaarden afslaas 69. – 1686. Bondestanden udpines, dens Skatrestanser stige og sammen med dem Deckners Udsugelser 72. 1687. Deckner er Vært for Christian den Femte i Rønne 73. – 1690. Den unge Enke Lisabet Bohn faar Deckner for sin ukristelige Retsforfølgelse af hende dømt ved Højesteret i Bremerholms Slavejern 74. – 1689. Paa Bøndernes Klagemaal dømmer Landsdommer Rasch trods Guvernør Wettbergs Indsigelse Deckner som grov Tyv til kagstrøgen og brændemærket at vandre ind paa Bremerholm; 1691 stadfæster Højesteret denne Dom; Deckner dør paa Bremerholm 78. 1694. Deckners MedhjælperWettberg tager sin Afsked som Guvernør. 1701. Højesteret dømmer Rasch fra hans Landsdommersæde. 1693. Højesteretsdom til Gjenoprettelse af Aakirke Hospital 84.
4. Utidigt Fæstningsarbejde 87-107.
1683. Muligheden af at lægge en Fæstningshavn ved Arnaga prøves 87.- 1684. Fæstningen Christiansø rejses paa Ertholmene 89. 1688. Rønne Fæstning bygges, men 1690 standser Christian den Femte Arbejdet 91.- 1695. Hans Nielsens Brodermord i Allinge. A. Buggenhagen bliver Kommandant, Hans Boefcke Amtmand. 1699. V. Reedtz Guvernør 93. – Reedtz afskaffer Bøndernes Skatterestanser. Svenskekrigene 1700 og 1709-20. Zar Peter den Store gæster Borringholm 96. – 1741. Kommandant J. Kruse raader Bod pas Milisens Skavanker, men Krigskanselliet lader den forblive under den gamle Landeværnsordning 99. – Statsfanger paa Hammershus; 1724. Frederik den Fjerde prøver J. C. Dippels Guldmageri 102. – 1743. Fæstningen Hammershus nedbrydes. 1745. Fæstningen Rønne gjenopstaar, dog kun for to Aar -104. – Kommandanter paa Christiansø 107.
5. Mosebogens Efterfølgelse 107-127.
Kongens Jagt ret hævdes, Krondyrene afgræsse Bøndernes Kornagre, 1776 fældes den sidste Kronhjort 107. – 1664, 91, 96. Jordebøger affattes med for højt sat Hartkorn uden Matrikulering 109. – 1708. Hyppige Indtagelser af Lyngjord rejse den store Udmarkssag 110. – 1711. J. H. v. Bippen bliver Guvernør og 1718 Sat til Formand for den første Udmarkskommission, som 1722 strander paa Bøndernes stride Modstand 112. – 1723. Den anden Udmarkskommission – under Guvernør N. M. West udarbejder sin Udmarksbog, som 1727 godkendes, men 1729 maa omgjøres 118. – 1738. Ny Kommission under General Chr. Lerche skelner mellem Bøndernes og Kongens Udmarker; 1739. dog tager Christian den Sjette enevældig al Udmarken i sit Eje, forbyder dens Opdyrkning og fremmer herimod Udvandring fra Borringholm 123. – 1758. Forbudet mod Opdyrkning skydes til Side, Regeringen foreslaar al Udmarken bortfæstet og 1774- Almingskoven bortsolgt, uden at dog dette kan gjennemføres 125.
6. Haands og Aands Opøvelse 127-167.
1744. For at fremme sin Kulgravning og Murstensbrænding faar Major A. A. Schor Christian den Sjette til at bortsælge alle Kronens Fæstegaarde til Selveje; af den herved indvundne Kapital skænkes 4000 Rdl. Major Schor 128. – 1740. Schor brænder Sement, 1742 Mursten, 1744 bryder Sandsten, 1741 graver Kul 131. – 1790. Et stort anlagt Pengeselskab fortsætter Kulgravningen og tilvirker fine Fajensevarer 132. – 1754. Det Kg). Frederiks Stenbrud, Nexø Sandsten, sættes i Drift af Niels Birch 134. – 1756. Birch lader overføre Kaolin til København, hvor senere Den Kgl. Porselænfabrik bruger borringholmsk Kaolin. Ligesaa overfører Birch levende Hyttefadstorsk til Kongens Taffel 135. – 1744. Brødrene Otto og Peter Arboe lære sig op til Uhrmagere, den sidstes Søn Jørgen P. Arboe bringer Uhrbygning til et højt Stade 138. Folkemængde, By og Land, Havnemangel 140. – Stodderhospitaler, Skoler; 1792-1802. Rektor C. S. Andresen. i Rønne sender 28 Studenter til Universitetet 143. – 1739. Sognenes Gildesboer paabydes solgte til Oprettelse af Skoler, men omsonst. Overtro og Sekttro 147. – Pietister og deres Modstandere 150. – 1738. Præsten C. F. Gerlachs Klagemaal fremkalder Hidkomst af en kgl. Kommission, som udvirker Guvernør Wests Afsked 152. 1739. Præsten A. Agerhech forflyttes hid, stifter Splid; 1744 idømmer en kirkelig Kommission ham stor Bødestraf; 1756 maa han lade sig forflytte til Christiansø 154. – 1733. J. F. Langhorn bliver Garnisonsfeltskær paa Christiansø, indlader sig i Drik og Slagsmaal, 1744. Krigsretten dømmer ham til Døden, men den Dom underkendes ganske af Admiralitetet 158. – Pietismens Udskejelser paa Christiansø og Statsfanger der 162.
7. Amtmandsfejde og Privilegiedyst 167-196.
1739. Guvernørstillingen deles. J. Kruse bliver Kommandant og 1740 J. C. Urne Landets dygtige Amtmand 167. – 1742. Kruse faar oprettet Den bestandige Kommission til under hans Forsæde at lede Landets Forhold; Tovtrækning mellem ham og Urne 170. – 1762. Milisens Skansearbejder under Krigsfaren. Borringholmernes Kamp mod Extraskatten, som det lykkes dem at lempe ned til tre Aars Varighed 174.- 1768. Ny paalagt Extraskat rejser dem til Oprør i Forsvar af deres Privilegier. Peder Kofoed Ancher afværger dette dæmpet med Vaabenmagt og faar det lempet med Nedsættelser i Skatten 178. – 1770. Privilegierne fra 1658 gives endelig Lovform 181. – 1719. Milisens Mangel paa stram Militærtugt; grovt Brud paa denne. Kommandantrækken 184. – 1778. Urne afgaar som Amtmand. 1781. Amtmandsstillingen nedlægges, Gjerningen overdrages Den bestandige Kommission 186. 1785, Bonden J. J. Kofoed udsender at veltalende Skrift om Nødvendigheden af en Amtmand 188. – 1787. Amtmandposten gjenoprettes. 1784. Den dygtige Landsdommer Graah afløses af D. L. Rogert. 1789. Skarp Uenighed i Den bestandige Kommission, som 1802 kistelægges for bestandigt 192.
FJERDE BOG
FREMFÆRDEN MOD NYTID 1801-1914.
1. Paa Kapertogt 197-217.
1801. Engelske Officerers Komme vækker Opstand i Milisen 197. 1807. Talrige Kapertogter udrustes. Landet stilles under en sømilitær Guvernør; 1808. C. A. Rothe bliver Guvernør; 1809. den krænkede Amtmand F. Thaarup afskediges 198. 1809. Chr. Jespersen bliver midlertidig Amtmand, Rothe udvider og styrker Milisen 203. – Kaperkpt. Ridder C. H. Wolffsens Togter 206. Overstadigt Kaperliv, Nød i Hjemmene. 1818. Kongen ophøjer Arnaga til Købstad for Kaperfarten 208. – 1808. Engelsk Flaadeangreb paa Christiansø. Kpt. P. M. Hoffmann leder store Udbygninger af dens Fæstnings Værker. 1809. Dens Marinemandskab gjør Mytteri. 1813. Dens fire Kanonbaade forjage en svensk Orlogsbrig, 1814. Freden i Kiel gør Ende paa Kaperkrigen; Frederik den Tredjes Løftebrev afskærer Regeringen fra at bringe Borringholms Aftrædelse i Forslag 210. – 1809. Guvernør Rothe tilskynder til en virkelig Matrikellægning af Landet, griber ind mod Brødnød og Brændevinsbrænding og bærer Omsorg for borgerlige Erhverv 213. – 1814. Guvernementet ophæves; Chr. Jespersen bliver virkelig Amtmand og P. M. Hoffmann Kommandant 216.
2. Bag Ploven 217-240.
1816. Regeringen iværksætter Landets Matrikelmaaling under Major Henning Pedersen. 1819. Paa hans Forslag optages i Povlsker Samlingen af Enkeltgaardenes Jorder gjennem Magelæg af de vid spredte Løkker 218. – 1819. Matrikkellægningen og 1840. jordsamlingen fuldendes. Den borringholmske Tønde Skattehartkorn paavises at være kun 31/45 af den almendanske. Markfred gjennemføres 221. – 1832-48. Udmarkernes Udskiftning mellem Brugsejerne og Staten. Husmændene maa kæmpe for deres Ret til Udmarkerne 224-. – 1850-1913. Finansministeriets ukyndige Opfattelse af forhen bortfæstede Udmarkslodders Udmaaling efter Taxationsskøn afbødes langsomt og nogenlunde 220. – Folketallets Væxt, Højlyngens Opdyrkning 227. 1852. Landøkonomisk Forening stiftes, Landbrugets Opsving, Gaardenes Prisstigning 230. – 1773-1887. Landets gamle Arvevedtægt med Gaarddrønten ophøjes til Lov og ophæves igjen 285. – 1867. Milisen og 1904. Skatteprivilegierne ophøre. Ltn. Johan Ancher i Dybbøl Skanse, Nr. 2. Samfundsudviklingen bliver mindre særsindet borringholmsk, jevnt danskpræget 286.
3. To Skovfyrster 240-284.
Almingskovens Forfald søges afbødet 240. – 1800. Hans Rømer kaldes til Skovrider ved den til Fredning indtagne Skov 242. – 1804-09. Han indgjerder Skoven 244. 1814. Hans Arbejdsaar; hans stejle Stilling til Amtmand Jespersen 247. – 1811-13 Han bygger Rømersdal, 1818 trues af Pengenød og faar Staten til at købe Gaarden til varig Skovriderbolig 250. – 1819. Hans bittre Sind mod Sandflugtskommissær Jespersen 252. – 1820. Rømer mister sin eneste Søn, kaster sig ind i Fremgravning af Lilleborg og andre Undersøgelser 254. – 1825. Omdanner S. Jomfrubjerg til Christianshøj som Mindested om Prins Christian den Ottende 257. – Rømer overskrider i sin Arbejdstrang langt Rentekammerets Udgiftsgrænser. 1827. Tilplantningen af Almingen fuldføres; Tørvegravning og Vejbygning 259. – 1836. Rømer dør paa Rømersdal 261. – 1514-1818. Sandflugts Ødelæggelser 262. – 1819. Peder Jespersen udnævnes til Sandflugtskommissær; hans hidtidige Virksomhed, hans Iver for Landbruget 266. – Han møder Vanskeligheder i Digesætningen og haardhændet Strid med Omegnens Bønder 213. – Hans Sandflugtskov mellem Rønne og Hasle gror villigt op 280. – 1820. Han sættes til at lede Magelægningen af Bøndergaardenes spredte Markløkker. 1835. han dør i Rønne 282. Senere fremmelige Skovdyrkere 284.
4. Haandelag 285-305.
Efter 1800. Havnebygninger, Skibsværfter, Fyrtaarne, Robbefangst, Fiskeri 285. – Landevejenes Forbedring, 1901. Jernbaner, Postindretning 291. – 1850. Dampskibsforbindelse og stigende Samkvem med Omverdenen til fremme af Jordbrug, Fiskeri, Haandværk og Handel. Købstæderne voxe i Folketal 293. – Uhrtilvirkning og Kulgravning standse; Sementbrænding, Fosforitbrydning; Sandstenbrudet ved Nexø 295 . 1819. Kommandant Hoffmann sætter Granitbrydning i Gang ved Rønne; hans Iver for at fremme Landets Velfærd paa mange Omraader. Granitbrudenes store Udvikling og kunstneriske Arbejder. 1891. Hammerens Granitværks sørgelige Historie 297 – 1872. Kaolintilvirkning. Teglværker, Pottemageri; Spietzes, Wolffsens Fajense og Majolika; 1859. Hjorths Terrakotta og Stentøj 300. – Haandværk, Handel 303.
5. Aandsstøbning 305-332.
Borringholmernes flersidige Sindelag. J. N. Madvig, Joban Ancher, Kunstnere, Videnskabsmænd med skarpskaaret Særpræg 306. – Hjemstavnsskildrere, Radereren Ernst Køie, Digteren M. Andersen Nexø 311. – Forskere af Folkemaalet, Rektor Espersen, Lektor Teinnæs; Indsamlere af Sagn og Folkeviser, Kantor H. P. Johansen; Digtning i Folkemaalet, Otto J. Lund 313. — Undersøgelse og Fredning af Fortidens Mindesmærker, E. Vedel, J. A. Jørgensen, P. Hauberg 316. – Amtmænd Knud Valløe. Redaktør M. M. Smidt stifter den store Forening Borringholm til Værn om Landets Natur og Minder. Slotslyngen og Hammerklippen købes tilbage til Staten. Rejseliv; Verdenskrigen hvirvler Fremmedvrimmelen bort 317. – Bøger, Skuespil, Dagblade 321. – Læger, Skolevæsen 324, – Kirkeliv 328.