Jul på Bornholm, 2019

Kulturhistorisk årsskrift. 2019

Bornholms Tidendes Forlag – 80 sider. Rigt illustreret med sort/hvide- og farvefotografier m.m.
Pris 180,00 kr. Udkommet november 2019. Størrelse ca. 29 x 21 cm. Paperback
Redaktør: Henrik Vensild

87. årgang af Jul på Bornholm er nu i handelen med et rigt varieret udvalg af artikler om Bornholm.

I år indeholder årsskriftet 13 artikler samt 5 sider med navnene på i alt 76 af de mere eller mindre kendte personer, der er afgået ved døden i løbet af året. Forsidebilledet er et udsnit af Anton Eduard Kieldrups lille maleri fra 1849 af området ved Hammershus ruiner. Maleriet tilhører Bornholms Kunstmuseum.

Forsidebilledet har relation til den første artikel, der handler om, hvordan Hammershus’ Ruiner og området omkring dem, bedst kunne bevares for eftertiden, således som det blev drøftet i tiden omkring 1914 hvor arkitekt Martin Borch slog til lyd for, at man skulle lade de bestående ruiner indgå som dele af nyopførte bygninger på området. På det tidspunkt var Nationalmuseet under ledelse af Peter C. Hauberg godt i gang med at restaurere ruinerne med udgangspunkt i den stand, de var i – med så få indgreb som muligt. Artiklen er skrevet af Mogens Lau.
I den følgende artikel skriver Peter Tiemroth om Carl Edvard Mogensens liv og betegner det som et bornholmsk matador-eventyr. Carl Edvard Mogensen afgik ved døden tidligere på året – 95 år gammel.
Hanne Vensild har taget fat på at undersøge, hvad der blev af de unge tysk-jødiske flygtningen, der i 1930’erne flygtede fra nazismen og søgte tilflugt på Bornholm. De blev landvæsenselever på forskellige gårde, og i 1938 kom der også fiskerielever, der slog sig ned i Tejn. Aviserne var meget tilbageholdende med at omtale dem, men det er lykkedes Hanne Vensild at tegne et billede af deres situation og opspore personer, der har kendt til historien. Historien om flygtninges vilkår dengang og nu har mange lighedspunkter.

Nu afdøde Svend Gunnar Kofoed-Dam fortæller anden del af Svaneke Vang og Svanegårds historie, og Ove Nielsen fortæller historien om automobilen, der kom til Bornholm for første gang for 115 år siden med henblik på at få etableret rutebildrift på Bornholm. Bakkerne her på øen og bilens manglende motorkraft skabte dog udfordringer – og by-og sognerådende afslog ansøgningen om tilladelse til natkørsel. Al begyndelse er svær.

Forekomsten af kul på Hasle-Sorthat og Rønnekanten har altid været spændende stof og nu har Kurt Marker sat sig for at fortælle en historie om de mennesker, der var beskæftiget med det farlige arbejde, der var forbundet med at få kullene frem i dagens lys. Gennem årene mistede i alt 34 kulminearbejdere livet, og det er deres og deres familiers historie, der nu fortælles.

En farefuld færd om flygtninges forsøg på at komme til Sverige fra Bornholm under Anden Verdenskrig fortælles af Mogens Lau. Det er bl.a. oplysninger fra det Lokalhistoriske Arkiv i Tejn, der kan berette om uselviske bornholmeres indsats for at redde jøder og nødlandede allierede flyvere, modstandsfolk m.m. videre i sikkerhed i Sverige. Til sidst måtte nogle af disse hjælpere også redde sig selv i sikkerhed.

Peter Tiemroth fortæller om Fire stoute Venstre-høvdinge der levede i en tid, hvor nærdemokratiet virkelig var nært. Tre af dem var borgmestre – bykonger kaldet – og den fjerde, Arne Engell-Kofoed, sit hjemsogn Østermaries fremmeste folkevalgte. De omtalte bykonger er Harald Kjøller, Preben Holm-Jensen og Svend Gunnar Kofoed-Dam. Den store kommunalreform i 1970 indvarslede en ny tid med markante forandringer for det lokale folkestyre, og det var i den følgende turbulente tid, at de fire skildrede personer skulle navigere.

Rids af Nexø Sygehus’ historie kalder Jytte Kure sin artikel om Nexø Sygehus’ 87 år lange historie. I 1989 besluttede amtsrådet – fire år efter et omfattende og kostbart byggearbejde – at der ikke længere var råd til at opretholde et selvstændigt sygehus i Nexø, og hovedparten af de ansatte fik tilbud om ansættelse på Bornholms Centralsygehus.

I en artikel om Ølene med undertitlen: en udsøgt naturperle der blev reddet fra armod – fortæller Thor Lund Kure om det unikke stykke natur, som kaldes Ølene. Han beretter også om, hvordan samfundets skiftende opfattelse af, hvorledes naturens arealer skal udnyttes, har spillet ind på denne naturperle.

Der er igen kommet fokus på det bornholmske sprog, og Alex Speed Kjeldsen, der har taget initiativ til genoptagelse af et længe hvilende ordbogsprojekt om det bornholmske sprog, beretter om det videnskabelige arbejde, der er igangsat i den anledning.

Lilliane Højegard Holm slutter artikelserien med en artikel om de bornholmske stednavne fra 1900-tallets begyndelse, idet øens mange yngre stednavne sjældent er blevet berørt. Som så ofte set med andre emner, adskiller øen sig også her, idet de enkelte navnetyper har en profil, som ikke kendes fra undersøgelser i det øvrige Danmark.

Til sidst portrætter af ”Folk vi husker”.