M.K. Zahrtmann

ZAHRTMANN, MARIUS KRISTIAN, 1861-1940, Læge, Historiker; f. 26. Jan. 1861 i Rønne; d. 1. Aug. 1940 i Kbh.; S. a. Distriktslæge, Etatsraad Carl Vilhelm Zahrtnann (1810-99, s. d.) og Laura (Laurine) Pouline Jespersen (1822-1918, D. a. Sandflugtskommissær Peder Dam Jespersen, s. d.) ; Bror til Ingeniør Hans Zahrtmann og Maleren Kristian Zahrtmann (s. d.). – Ugift. Kilde: Klippeøens Mænd . fødte og førte. En Samling Bornholmske Biografier. Rønne 1948 Af H.Sonne Kofoed og N.C. Stangegård

Student (Sorø) 1878; cand. med. 1887; Kandidattjeneste ved Frederiks Hosp. og Jydske Asyl; 1890-1931 Læge ved Kbh.s Ladegaard (fra 1908: Sundholms Sygehus og Arbejdsanstalt) ; under Spansksyge-Epidehlien 1918-19 till. Overlæge ved Kbh.s Kommunehosp.s Influenzaafd. var en dygtig og forstaaende Læge; han skrev betydende faglige Artikler i »Dansk Hospitalstidende«, hvis Medarbejder han var1893­1922, og i »Dansk Klinik« (1909-10) offentliggjorde han nogle medi­cinsk-sociale Betragtninger, der blev udgivet i Særtryk under Titlen »To Samvittigheder«.

Det er dog som Bornholms Historiker, Z. vil mindes af den brede Of­fentlighed. Her gjorde han en Indsats af imponerende Omfang, og han er langt den betydeligste Lokalhistoriker, Bornholm har fostret. Skønt han allerede som 15-aarig forlod Bornholm og kom paa Sorø Akademi (»Rønne højere Realskole«, den nuværende Statsskole, kunde nemlig i Aarene 1850-92 ikke dimittere Studenter), vedblev han hele sit Liv at føle sig som Bornholmer. Gennem sin Mor havde han udstrakte Slægtsforbindelser over hele Øen, og hans stærke Slægtsinteresser drev ham i en tidlig Alder til Arkivstudier, hvorved han trængte stadig dybere ind i Øens Historie. Allerede som 22-aarig offentliggjorde han i »Bornholms Dagblad« (16.-3., 19.-8. og 26.-8.-1883) sine første Resultater, og senere fulgte Slag i Slag Artikler og Afhandlinger fra hans Haand, dels i lokale Blade, dels i Tidsskrifter og Aarbøger (Hist. Tidsskr., Personalhist. Tidsskr., Kirkehist. Saml. o. a.). Da »Bornholmske Samlinger« fra 1906 be­gyndte at udkomme, var Z. selvskreven som Medarbejder, og i næsten alle Samlingernes Bind indtil 1932 findes der et eller flere af hans Arbejder, alle saglige og grundigt underbyggede, affattet i et særpræget, men ­naar man har gjort sig fortrolig med det -letlæseligt og levende Sprog, glimtvis isprængt en Humor, der kan nærme sig det kaadmundede. Ganske særlig Interesse har han vist Lybækkertiden og Begivenhederne i og omkring 1658. Her har han paa afgørende Vis revideret tidligere Op­fattelser. Det gik ikke af uden Modsigelser, og Z. geraadede i voldsom Disput med flere Historikere, særlig Arkivsekretær Gerhard Grove og Kaptajn K. E. S. Koefoed (s. d., og se i øvrigt Biografier af Poul Ancher, Jens Pedersen Koefoed og Printzenskjöld med dertil hørende Litteratur­fortegnelse) . Z.s Synspunkter er i alt væsentligt anerkendt af yngre Hi­storikere.

Naturligvis har Z. ofret særlig Interesse paa sin Fødebys Historie. r 1927 udgav Rønne Byraad hans Bog »Rønne By og Borgere«, et stateligt og interessant Værk.

I sit Otium gav Z. Summen af sit Livs Forskning i Hovedværket »Borringholmerens Historiebog«, Bd. I-II, 1934-35. Han var blevet tilskyndet hertil fra mange Sider, stærkest af Amtmand Ove Koefoed (s. d.), der i en Hyldestartikel i Festskriftet »Hilsen fra Bornholm til M. K. Z. paa hans 70 Aarsdag« direkte og indtrængende opfordrede ham til at skrive en ny Bornholmshistorie. J. A . Jørgensens (s. d.) »Bornholms Hi­storie« (1900-01) trængte da ogsaa stærkt til en Afløser; den var delvis forældet, og paa mange Punkter var den oven i Købet bygget paa Oplysninger fra Z., med hvem J. stod i livlig Forbindelse. Z.s »Historiebog« er et monumentalt Værk, som ingen anden dansk Landsdel kan opvise Mage til. Svagest er det vel nok for de arkæologiske Afsnits Vedkommende og­ mærkeligt nok – m. H. t. Z.s egen Samtid. Det indledes med et velformet Digt »Til mit Hjemland Borringholm«, hvortil Fabrikant H. Hjorth har komponeret en smuk og iørefaldende Melodi. Digtet er udgivet som sær­skilt Nodeblad (Colbergs Forlag) og er optaget i »Klippeøens Sange« (1943); det burde kendes og synges af alle Bornholmere.

Føromtalte Festskrift til Z. paa hans 70-Aars Dag findes en af Overbibliotekar E. Gøtzsche (s. d.) udarbejdet Bibliografi over Z.s Arbejder vedrørende Bornholm (til og med 1930). Den er imponerende alene ved sit Omfang. Z. kaldte sit historiske Forskningsarbejde for »min spagfærdige Fritidsdont«. Det tør siges at være overdreven Beskedenhed. Hans Arbejde for Udforskningen af Bornholms Historie er af den allerstørste Værdi og har aabnet mange Bornholmeres Blik for deres ø’s historiske Minder. At dette er en nyttig Gerning kan udtrykkes med Z.s egne Ord: »Fremtiden skyder sundest og frugtbarest op fra sikkert Rodfæste i Fortiden«.

Litt.: Da.. biogr. Leks., Bd. XXVI. »Bornh. SamJ.«, Bd. XXVII. »Hilsen fra Born­holm til M. K. Zahrlmann· paa hans 70 Aarsdag«, Rønne, 1931. »Bh.s Land«, Bd. I, 1944, S. 160, 232, 248, 265; Bd. II, 1944, S. 155, 205, 264, 265, 293, 299, 301. »Bh.s Tid.« 23.-1.-1931, 20.-1.-1936, 3.-8., 4., 8., 9.-10.-1940.