Gerhard von Kamptz – Bornholms sidste tyske kommandant
Af Jens Andersen
Forlaget Turbine – 238 sider. Rigt illustreret med sort/hvide- og farvefotografier samt kort
Pris 249,95 kr.
Udkommet den 7. maj 2021. Størrelse ca. 24,5 x 17,5 cm. Indbundet i helpap
Bogen er udgivet i anledning af Danmarks befrielse i 1945 og 75 året for russernes afrejse fra Bornholm i april 1946. Forfatteren, Jens Andersen, er født i 1968 og er siden 2001 museumsinspektør ved Bunkermuseum Hanstholm. Han er middelalderarkæolog og historiker med et omfattende forfatterskab om den militære del af besættelsestiden 1940-1945.
I sit forord skriver forfatteren, at beskrivelsen af von Kamptz i tidens løb har ændret sig i takt med, at journalister og forfattere har gravet dybere i historien, og at det er endt med, at han er blevet betegnet som en ganske almindelig soldat, der handlede uangribeligt i den vanskelige situation, som han stod i ved krigsafslutningen i begyndelsen af maj 1945. Men for at få et helhedsindtryk af personen von Kamptz er det ikke tilstrækkeligt at basere det på nogle få dages handlinger ved krigsafslutningen – og forfatteren har derfor forsøgt at kortlægge von Kamptz’s liv og afdække hans generelle handlemønstre og personlighedstræk.
I det indledende afsnit beskriver forfatteren, hvordan ”En soldat bliver til”. Her får vi et indblik i, hvorledes og hvor von Kamptz bliver uddannet til søofficer, og sideløbende behandles den politiske situation i Tyskland. Vi får også indblik i hans karriere og privatliv. Herefter følger et afsnit, hvor forfatteren beskriver situationen i Europa fra medio 1930’erne til 1941 – et afsnit han kalder ”Oprustning og krig”.
Det følgende afsnit ”Fra Atlanten til Middelhavet”, belyser von Kamptz’s aktive tjeneste i den første del af Anden Verdenskrig, der også ender med hans skilsmisse i 1944. Ved begyndelsen af året 1944 bliver han ansat som chef for mineskolen i Sønderborg, og dette afsnit bærer overskriften: ”En glødende nazist”.
I begyndelsen af 1945 spidser krigen for alvor til, og situationen i Østersøen forværres, hvorved Bornholm får øget betydning for tyskerne, der bliver klar over, at øen vil blive nøglen til at beherske Østersøen som base for fly, ubåde, motortorpedobåde og andre mindre enheder, og desuden anses øen for uundværlig i forbindelse med radarvarslingen og luftmeldetjenesten. De øverste militære myndigheder beslutter derfor, at marinen skal overtage ansvaret for forsvaret af Bornholm, der ellers har ligger hos den tyske hær. Der bliver derved også brug for en ny økommandant, og den hidtidige kommandant, Robert Morath meddeler Bornholms amtmand, P.C. von Stemann, at han den 1. marts 1945, vil blive afløst af en vis kommandør von Kamptz. Dette afsnit hedder ”Inselkommandant Bornholm”. Kommandoskiftet har konsekvenser for samarbejdsrelationerne mellem myndighederne på øen, og von Stemann betegner i sine erindringer von Kamptz som ”ondsindet og dum”.
Afsnittet ”Den tyske kapitulation” handler primært om de tyske troppers disciplin i krigens sidste dage og om von Kamptz’s oprettelse af en standret, hvor obertsløjtnant Henchel, der er kommet til Bornholm for at oprette en forsyningsbase til støtte for evakueringen af de tyske tropper, bliver henrettet den 6. maj 1945 for nogle defaitistiske udtalelser – præcis hvilke står ikke klart.
Bombardementerne af Rønne og Nexø er behandlet i afsnittet ”Russernes angreb og magtovertagelse”, Den 7. maj 1945 kommer der endnu en tysk general, med en indgående viden om forholdene i Østprøjsen, til Bornholm. Hans navn er Wuthmann, og han beslutter sig til, som den højest rangerende officer på øen, at overtage kommandoen over samtlige tre værns tropper. Efter krigen gør von Kamptz meget ud af at forklare, at han ikke bliver afsat, men selv har bedt Wuthmann om at overtage kommandoen.
Von Kamptz er efter krigen russisk krigsfange og tilbringer 8½ år i sovjetiske fangelejre – et ophold der dog ikke gør ham mildere stemt over for sine tidligere officerskollegaer, og henrettelsen af Henchel i krigens sidste dage får et retsligt efterspil, da han er sluppet ud af fangenskabet. Von Kamptz hører til dem, der klynger sig til den glorværdige fortid, og de sidste sider handler om hans højreorienterede aktiviteter efter krigen.
Afslutningsvis konkluderer forfatteren, at bombardementerne af Rønne og Nexø er en følge af strategiske beslutninger truffet på højt niveau af de allierede. ”Von Kamptz havde dog muligvis endnu en grund til at nægte at overgive sig til russerne, nemlig håbet om, at kampen om kontrollen med Bornholm kunne give anledning til sammenstød mellem britiske og sovjetiske tropper. Dermed kunne man måske opnå den splittelse mellem Sovjetunionen og de vestallierede, som nazisterne havde sat deres sidste forhåbninger til. Det var dog et forlorent håb, da de vestallierede var fast besluttede på at undgå en konflikt og allerede havde afskrevet Bornholm. Ud fra sin personlige tilbøjelighed havde von Kamptz således kun en ting at gøre, nemlig at følge sine ordrer, som han forstod dem. At kapitulere personligt ville desuden have været i strid med hans æresbegreber”, konkluderer forfatteren.