Kulturhistorisk årsskrift. 2021
Bornholms Tidendes Forlag – 80 sider. Illustreret med sort/hvide- og farvefotografier m.m.
Pris 200,00 kr. Udkommet på Bornholms Tidendes Forlag i november 2021. Størrelse ca. 29 x 21 cm. Paperback
Redaktør: Ulla Bechsgaard
89. årgang af Jul på Bornholm er nu i handelen med 16 meget forskellige artikler om Bornholmske forhold. Tidsskriftet har fået ny redaktør i år – Ulla Bechsgaard – og det har betydet en række ændringer inden for den kendte ramme.
De seneste 5 års topografiske forsidebilleder med motiver af ældre dato, er i år erstattet med et fotografi fra en aktuel udstilling på Bornholms kunstmuseum, refererende til den første artikel, der omtaler udstillingen, og så er forsiden forsynet med en række stikord om de emner, der behandles i årsskriftet. Af andre nyskabelser kan nævnes, at der indledes med en præsentation af forfatterne, ligesom redaktøren byder læserne velkommen og giver en forsmag på årsskriftets indhold. Der er etableret faktablokke ved artiklerne og der er friskrabninger i brødteksten til citater. Listen over Bornholmsk litteratur er genindført, og der er kommet en ekstra tekstlinje til ”Folk vi husker”, og i år er 1/3 af dem kvinder.
Af de 16 artikler i årsskriftet, er de fire nekrologer over markante bornholmere, der er gået bort i årets løb. Peter Tiemroth skriver om advokat, auktionarius, formand for Bornholms Museumsforening, teatermand og meget mere, Christian Dohn, og om den kendte jurist og tidligere justitsminister Ole Espersen. Søren Wolff skriver mindeord om præsten med den røde alpehue, Inge Lorentzen, og Jens Aage Skram Aagesen slutter med et mindeord om Grethe Aagesen og hendes aktiviteter og betydning for Knudsker-området.
Der er fem artikler om kunst og kunstnere. Den første er skrevet af den nye redaktør og handler om årets udstilling med Hans E. Madsens lysinstallationer på Bornholms Kunstmuseum. Forfatteren peger også på, at denne udstilling skal ses i sammenhæng med et øget fokus på lysets betydning for kunsten på Bornholm og pegende fremad mod et nyt museumscenter bestående af Bornholms Museum, Bornholms Kunstmuseum og et nyt lysmuseum.
De følgende to artikler handler om udstillingssamarbejdet ”Holkahesten”, hvor bornholmske kunstnere eller kunstnere med en stærk tilknytning til Bornholm, i år har 20 års jubilæum, og som stort set hvert år siden starten har været aktuel med en udstilling på Gudhjem Museum. Peter Tiemroth opridser den historiske ramme for kunstnersammenslutningens etablering og udvikling. Den følges af en artikel af redaktøren om navnet på ”Holkahesten”.
Mogens Lau skriver om fire huse mellem Gudhjem og Melsted, der fra tiden omkring Første Verdenskrig blev hjemsted for kunstnerfamilierne Køie, Munch-Petersen og Jais Nielsen med flere, og artiklerne om kunst afsluttes af Lars Kærulf Møller, der skriver om billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba, hendes tilknytning til Bornholm og om den fond, der vil bekoste opførelsen af en pavillion på Kjærenæsgrunden i Allinge, tegnet af den verdensberømte japanske arkitekt Tadao Ando. Samtidig vil fonden donere en næsten komplet samling af Sonja Ferlov Mancobas værker.
Thomas Kofoed Poulsen, der er aktuel med en bog om Russertiden på Bornholm, hvor han har interviewet 30 ældre Bornholmere – de sidste primærkilder til begivenhederne. I sin artikel nuancerer han oplevelserne fra den tid og sætter fokus på russerbørnene.
Kurt Marker skriver en familiekrønike om vilkårene for familie-og arbejdsliv på lyngen i Aaker 1820-1960, herunder om Graneli Fondet, og citerer blandt andet fra sin fars erindringer, at der på en af de gårde, hvor han tjente, ud over tjenestefolkene ”også var en datter hjemme, som var forlovet med forvalteren. Hun var ingen skønhed, men enearving til en god gård. De blev gift, mens jeg var der. Han fik kam til sit hår, men de blev dog sammen til deres dages ende”.
I en fornøjelig artikel af Peter Aakjær om de fire dage Bornholm havde sine egne penge, berettes der om hvordan det kan gå, når personer med ”krøllede” hjerner udfordrer bankvæsenet og opnår at blive dømt for falskmøntnervirksomhed.
Margit Christoffersen fra Svaneke skriver om sit liv i Svaneke, hvor hun bare skulle have været i fem måneder, men endte med at blive resten af livet, gifte sig og engagere sig i det lokale liv, med de op- og nedture, det har medført.
Udgravningerne på Sorte Muld bliver endnu engang behandlet af René Laursen, der kan berette om arkæologernes stadige spektakulære fund på stedet, og om offentlighedens interesse og det store formidlingsarbejde, der er iværksat.
Der er nyt fra den bornholmske ordbogs værksted, hvor Alex Speed Kjeldsen giver en aktuel status på de mange aktiviteter, der er i gang, og om initiativer, der skal drive projektet fremad.
Redaktøren slutter med en artikel om Rakel Haslund-Gjerrilds anmelderroste roman om maleren Kristian Zahrtmann, der med udgangspunkt i et af hans malerier bærer titlen ”Adam i Paradis”. Ifølge forfatteren kredser romanen om ”erotik, forbudt erotik, men også om erotikken som skabertrang. Skabelsen som en drift mod det guddommelige”. Og det er lykkedes for redaktøren at fremskaffe et farvefotografi det maleri, der er udgangspunktet for romanen.