Sognepræst Jørgen Koefoed skriver til amtmand Thaarup
Underdanig og ærbødigst
Promemoria
Efter De høystærede Herrers Befaling bør jeg ogsaa fremlegge mine tanker om Skoelers oprettelse paa Bornholm. Herved unddrager jeg min opmerksomhed i foveyen gandske fra Kiøbstad Skoelerne. Derom maae saadanne Mænd yttre Deres tanker, der har større Indsigt i Kiøbstædernes gavn og fremme, endsom en Landsbye Præst har. Landsbye Skoelerne, og i blandt dem i sær i Clemensker er det, jeg giør til mit formaal. Men herved maae tages i overveielse: Hvor bekostningerne til Skoele huusets bygning skal komme fra? Ligesaa Skoeleholdernes løn, hvilken tid der skal bestemmes til skolegangen, hvad der skal læres i Skoeletiden m.m.
At bønder og udbygger børn kunde lære at læse vel og tydelig i en dansk bog er got og høyst fornøden. Skrivningen vil jeg langt fra ikke heller forkaste for en deel af børnene, der har leilighed til at freqventere Skoelen lengere. Men for alle er det ikke giørligt, thi de skal bruges fra foraarets begyndelse indtil høstens ende, til avlingen og til plov- og harve kiørsel, samt chreaturers vogtning og oppasning og kand aldeles ikke undværes derfra, saa lenge sæden staar paa marken, saa fremt avlsbruget skal drives, hvoraf bønder og udbyggere have deres ophold. Kommer det til at legges ned formedelst børnenes fraværelse, saa existerer bondestanden ikke lengere paa Bornholm.
Men for at børnenes undervisning kunne faae fremgang, og avlsbruget ikke standses derved, kunde det ellene være passende, at børnene begyndte at freqventere Skoelen ved høstens ende, og vedblev dermed saa længe vinterveirliget det vilde tillade, det er ungefær en 8 a 10 uger, udi den tid kunde begyndere lære got at stave og legge sammen. Det følgende aar kunde læsningen opnaaes. Men da maatte Læsningen fortsættes alvorlig, og ingen tiid tages til andre kundskaber, indtil læsningen, [der] er grundet til alle andre, var fuldkommen opnaaet.
Formedelst de locale omstændigheder, da Clemensker Sogn er over en miil i lengde og næsten lige saa langt i bredheden, kunde børnene kun gaae en gang om dagen til skolen, nemlig om morgenen og en gang tilbage hiem igien, nemlig om aftenen. Lidt mad og drikke maatte de bringe med sig, til ophold om middagen i skoelen.
Hvad den i reglementet ommeldte reenlighed og pynt i Klæder angaaer, som skal tages i øyesyn af Skoeleholderen, da troer jeg, at den røber uvidenhed i bondestandens forfatning og vilkaar paa Bornholm, saa saadant aldeles ikke kand anvendes paa bøndernes og deres børns klæder ere af grovt vadmel, lerred og allunet skind, der for det meeste er tilsmurt af deres skidne arbeide og fordervet af snee og Regn, da deres arbeide udfordrer, at de og maae være paa marken og under aaben himmel udi saadant veirlig og naar da børnenes klæder ere blefen igiennemblødte af Regn, samt besmurte af creaturers skarn (ved sammes rygtning i laden) tørvedynd, og anden ureenligheder, maa de tørre en anden dag paa deres ryg ved luft og Soelskin, af mangel paa andre klæder til at omskifte med, medens hine tørredes. Træsko ere deres hverdags foedpynt. En bondedreng, eller paa bornholmsk ”en horra”, faa kun et par læderskoe om aaret for sin tieneste. De kand ofte forderves paa en dag, naar hand i fugtigt og Regnveir skal gaae en lang vei omkring udi lyngen, for at oplede nogle bortkomne chreaturer og tage samme hiem med sig. Da maa han gribe til sine træskoe igien eller og gaa med blotte fødder. Der gives vel neppe nogen bonde paa Bornholm, som jo gaar mere med træskoe, end med læderskoe hiemme i sit huus. Jeg har og altid gaaed med træskoe, naar jeg har villet gaae ud i laden, for at have tilsyn med mine creaturers rygtning af mine tienste karle og drenge, hvilke sidste maae besørge rygtningen om vinteren, da de ældre tersker. Udi betragtning af det foranførte kunde det vel synes bedst passende med bondestanden vilkaar,
1. at deres børn tilstædes adgang til og indgang i skoelen i de klæder, som de har. Den almægtige seer dog ikke til alt udvortes, 1. sam. 16:7 –
2. Skoelehusets bygning behøver ikkun at være leervægge, dog oversmurte med kalk, stentag og leergulv, som andre bønder og udbyggerhuse. Det kand være meget got til træskoekarle, naar der bliver kun varmt inden for veggere, paa den tid, da alt er koldt udenfor. Hvor penge kand tages, uden sognemændenes tilskud, skal jeg tage mig den frihed at melde in fra.
3. Hovedsagen i disse børns undervisning kunde maaske være, at de lærde at læse vel i en Dansk bog. Naar dette var opnaaet, kunde de maaske have veniam abeundi, sc: saa mange, som ikke attraaede noget andet end bonde og udbyggerstanden. Dertil kunde de være duelige Subjecta, uden at lære andre videnskaber.
4. Naar disse vare dimitterede, kunde der vel begyndes med skrivningen for dem, som enten self, eller ved deres forældre, begiærede og at undervises derudi. Og naar da disse hafde lært at skrive en læselig haand, kunde det ogsaa dermed have sit forblivende.
5. Maatte her endnu findes nogen enkelte, der begiærede at giøre større fremgang i skrivning, samt at lære Regnekunsten, i hensigt at ville begive sig til navigationen, da kunde saadanne vel henvises til en Kiøbstads Skoele, for der at giøre større progres. Landsbye Skoele taaler ingen lunde at lønne kostbare Lærere; thi bøndernes vilkaar er saaledes, at de ikke taale flere udgifter, end dem, som de ellerede har.
I denne henseende behøvedes ingen lærd Mand til skoeleholder paa Bøyden; Men kun én der kunde got læse i bog, samt skrive en læselig Haand. Dog maatte hand være en gudfrygtig mand af god opførsel. Ligeledes ikke for ung, men en sadt mand, der kunde viide, at omgaaes børnene alvorlig, dog i kiærlighed, saa hand derved kunde vinde de unges gienkiærlighed. En bonde af disse egenskaber var nok den tienligste. Saadan en jeg muelig kunde foreslaa.
Jeg har for mange aar siden giort allerunderdanigst ansøgning om at faa en Skoele i Clemensker, for bønder børnene. I mit allerunderdanigste forslag viste jeg, at dette kunde skee, uden at nogen udgifter derved skulde falde bønderne til last. Jeg erholdt ogsaa Kongelig allernaadigst Resolution derpaa. Men formedelst nogle visse Personers mellemkomst, som denne sag var ganske uvedkommende, blev det den gang forhindret. Da jeg ikke hafde lyst til, at bortøsle det lidet, som herren hafde givet mig, til min egen børns opdragelse, paa processer, at for at giøre vel imod min tilhørerers børn.
Sat Sapienti.
Maatte ellers S.T.Hr. Amtmanden forlange en yderligen forklaring udi denne sag, da er jeg beredvillig til at give den discursive og under fire øyne.
Imidlertid, da jeg var i anstrængelse med denne Skoelesag, var der et Selskab uden for landet der tilbød mig en gave af 100 rd., til et Skoele Huses bygning; der, efter at jeg tacknemlig hafde indvilliget udi at tage imod dem til saadant brug, blive her indsendte.- Disse Penger ere nu ved Renterne voxen i Kirke Regnskaberne: Skoele huus Pengene.
Denne liden Capital er alene med Ret Clemensker Sogn tilhørende til et Skole Huuses bygning.
Underdanig og ærbødigst
J. Koefoed.
[Rigsarkivet, Bornholms amt. Forskellige skolesager 1739-1809, (344-350) transskriberet af Jesper Vang Hansen, 2015]