Bornholmske Samlinger, 2017

Bornholmske Samlinger 2017
Bornholms Historiske Samfund. IV. Række. 11. bind.
224 sider. Illustreret med sort/hvide- og farvefotografier m.m.
Pris 250,00 kr. (Gratis årbog for medlemmer af Bornholms Historiske Samfund)
Udkommet november 2017. Størrelse ca. 24 x 17 cm. Paperback

Bogen er en historisk antologi, og redaktøren, Ann Vibeke Knudsen, præsenterer bogen således i en pressemeddelelse:
Årbogen indledes med en artikel, der markerer 100-året for salget af Dansk Vestindien. Anette Eriksen, leder af Bornholms Ø-arkiv, skriver om de mange kilder, der i den anledning er blevet digitaliseret og om nogle af de bornholmere, der opholdt sig på tropeøerne. Vi får historier om bornholmske plantageejere, som levede af at dyrke jorden og være arbejdsgivere for nogle af de slaver, som blev bragt til øerne – så vi kunne få billigt sukker – i en tid hvor man næppe helt kunne overskue de menneskelige omkostninger.
Efter at have opholdt os i eksotiske egne, vender vi hjem igen. Vi skal til Listed, og vi følges med Peter Aakjær og Mette Harild, der er tipoldebørn af A.P. Hansen. I Listed huserede ”Listedkongen”, Andreas Peter Hansen i en menneskealder. Et usædvanligt menneske var han, og det er noget af en historie, der bliver rullet op om en mand, der kaster sig ud i mange forskellige opgaver. Det er en historie, der også er et spejl af den vældige udvikling, der foregik fra 1840’erne til hen imod århundredskiftet. Godt at få sat fokus på den tid.
Familien Brandt på Degnegård i Bodilsker må have været skåret af et helt bestemt slags stof. Vi har rigtig mange dygtige landmænd på Bornholm, og rigtig mange af dem var aktive i sognene, var med til at starte andelsbevægelsen, var aktive i sognets skoler og idrætsforeninger, med i første række når det drejede sig om nye tiltag indenfor landbruget. Annemari Brandt, den ene af gårdens sidste to ejere, fokuserer især på to af forgængerne, Peter og sønnen Frederik Brandt. Peter som er med til at oprette sognets brugsforening og indrettede en brugs på sin gård med sin hustru som brugsbestyrer, selv engagerede han sig bl.a. i sogneråd, mejeri, friskole, sygekasse, plantage og jernbane. Sønnen Frederik Brandt var på den måde født med en særlig ballast, og hans engagement i lokalsamfundet er næsten endnu mere overvældende! En god historie om seje, bornholmske bønder!
Georg Bidstrup, 1902-1971, fra Østermarie endte med at blive stor farmer og leder af en højskole i Brasstown, North Carolina. Han tog ved lære af sit engagement i gymnastikken i sognets idrætsforening, han levede i et rigt foreningsliv, kom på højskole i Ekkodalen, på højskole ovre, for til sidst at udvandre i 1926, som næsten en femtedel af Bornholms befolkning gjorde dengang. I artiklen følger vi Georg Bidstrup som barn og ung mand. Historien om hele hans liv, også i Amerika, bliver til en bog som artiklens forfatter, Gunnar Solvang, skriver på. Og den ser vi frem til.
Provst Levy Blang, 1889-1976, sammenskrev i 1953 sine dagbogsoptegnelser fra 1. januar 1940 til 6. april 1946. De skulle udgives, skrev han, når der var gået et passende antal år. Levy Blang var en begavet herre og han er en formidabel skribent. Det og hans teologiske baggrund må have givet ham de fornødne redskaber til at fortælle denne historie, så man bare ikke kan slippe den. Hvis du gerne vil vide noget om krigens forløb på Bornholm, alle seks år, så behøver du kun at læse Levy Blangs historie. Vel er hans tone gammeldags, højttravende nogen steder, og han er intet sted i tvivl om egne evner. Men lige netop det er med til at give historien den pondus og betydning den har, som et sindbillede på bornholmernes svære år.
Birger Pedersen har – med sin baggrund som prædikant i Luthersk Mission samt skoleleder og -lærer på Davids- og Peterskolerne – valgt at fortælle om de bornholmske frikirker og missionshuse. Birger Pedersen fortæller dels om, hvordan det hele begyndte med Grundloven i 1849, dels om tiden, da religiøsiteten slog stærke rødder og dermed var grundlaget for de mange kirker, kapeller og andagtshuse, der blev bygget. Han fortæller om de gode år i 1930’erne og til sidst skriver han – provokeret af forudsigelser om at det åndelige liv ville uddø med de ældre generationer – om hvordan frikirkerne trives i dag. Godt at blive mindet om, at denne historie er væsentlig for bornholmernes liv gennem de sidste ca. 170 år.
Ebbe Gert Rasmussen skrev i 1985 sin doktordisputats om opstanden i 1658, og siden har han kredset om dette store og vigtige emne. Artiklen er et studie i den svenske jordebog fra 1658. Den kortlægger, hvor mange mennesker der var på Bornholm, hvor de boede, hvad de ejede og betalte i afgifter – for alting handlede selvfølgelig om skatter og afgifter. Vi kommer lidt tættere på, hvordan det var på Bornholm dengang, så glæd jer til endnu en god artikel fra Ebbe Gert Rasmussens hånd.