De bornholmske Husmænd – genindskrevet i historien

DE BORNHOLMSKE HUSMÆND

Forfatter: Finn Kjerulff Hansen

Forlaget Turbine – 409 sider

Illustreret med fotografier

Pris 299,95 kr. Udkommet 2018. Størrelse ca. 26,5 x 20,5 cm. Indbundet i helpap

Bogens forfatter er født og opvokset på Bornholm og boede gennem sin opvækst i flere år hos sine bedsteforældre på Blemmelyng i Nylars Sogn. Han er uddannet cand. mag. i historie og nordiske sprog fra Københavns Universitet i 1981. Indtil han blev pensioneret i 2013 og flyttede tilbage til Bornholm, var han tilknyttet CBS i København.

Forfatteren indleder bogen med at konstatere, at da de bornholmske husmænd endelig var ved at nå deres mål om at blive anerkendt som en organiseret gruppe der tog samfundsansvar, blev de overhalet af en samfundsudvikling, hvor husmandsbevægelsen og de fleste af dens medlemmer efter 2. Verdenskrig blev efterladt på perronen som tilskuere til et helt nyt samfund, der ikke havde plads til dem og det, de stod for.

Bogen er organiseret med henved tredive punktnedslag, der belyser husmandsfamiliernes aktiviteter – ikke bare som erhvervsgruppe, men også som deltagere i interesse-og landbrugsfaglige organisationer og i fritidsaktiviteter. Og ikke kun mændene, men også kvinderne og deres organisering og aktiviteter får plads i bogen.

Forfatteren definerer husmandsbevægelsen storhedstid som perioden ca. 1900 til 1950. Også i den periode var det almindeligt, at mindst en af ægtefællerne havde arbejde udenfor bruget, især de, der drev brug på under 6 -7 tdl. Mange husmænd var uddannet som håndværkere og arbejdede med deres fag ved siden af bruget. De, der boede ved havet, havde ofte fiskeri som bierhverv.

Et af afsnittene i bogen handler om husmandsbrugenes navne. Der var ca. 2700 husmandssteder på Bornholm, og de fleste havde et navn, selvom det måske ikke altid var offentligt kendt. Navnene er en vigtig del af den samtidige kultur, og giver en vigtig brik til tidsbilledet. Afsnittet indeholder en analyse af såvel de almindeligt forekommende navne og navnesammensætninger som af de mere usædvanlige navne som Brødløse- og Hundelortegård.

Pladsen levner ikke mulighed for at omtale alle bogens afsnit, men et af de mere omfattende er: ”Historien om De samvirkende Bornholmske husmandsforeninger 1903-2003.” Heraf fremgår det bl.a. at der var en hyppig mødeaktivitet i årene op til 1. Verdenskrig og at de fleste møder blev afholdt i Rønne. Boede man ad Nexøkanten til, kunne det nemt blive til en dagsrejse, da cyklen dengang var alt for dyr for denne befolkningsgruppe. Vilkårene for og arbejdet med at opnå anerkendelse og indflydelse var noget anderledes end vi forestiller os det i dag.

Andre afsnit omhandler ”Dagligliv på husmandsbruget”, ”Afgrøder og husdyrhold”, ”Økonomi og rentabilitet”, ”Andelsbevægelsen og husmændene” og ”Husmændenes indflydelse i det politiske liv og foreningslivet på Bornholm 1910-1970 – En række tidsbilleder” og meget mere.

I 2003 fusionerede Husmandsforeningerne (der siden 2002 hed Bornholms Familielandbrug) med Bornholms Landøkonomiske Forening og fik navnet: Bornholms Landbrug. I 2018 skiftede navnet til: Bornholms Landbrug og Fødevare.

I et afsluttende kapitel om ”Husmændenes betydning for det bornholmske samfund” konstaterer forfatteren, at husmændene udgjorde mere end en fjerdedel af øens samlede befolkning og at de i perioden frem mod 2. Verdenskrig strømmede ind i alle mulige foreninger, også dem, de ikke selv havde grundlagt, f.eks. idræts-og skytteforeninger, religiøse foreninger og afholdsforeninger. ”Savner de fleste bornholmere mon så husmændene og deres mangeartede virksomhed i det bornholmske samfund”? spørger forfatteren og konkluderer, at det er der nok ikke ret mange der gør – af forskellige årsager.

Bogen afsluttes med et afsnit, der grundigt forklarer en række af de ord, man som læser kan være i tvivl om, og en række velvalgte bilag samt et gennemarbejdet og relevant statistisk materiale.

Mogens Lau