Det bornholmske ”Hadrivhjem”

November måneds artikel 2019 – stammer fra Illustreret Tidende 1873

Det bornholmske ”Hadrivhjem”

For omtrent 40 år siden skrev den senere rektor ved Rønne højere Realskole, Espersen, sin bornholmske sang ”Sjøkarijn”, sømanden, vistnok det første digt i den bornholmske mundart. ”Sjøkarijn” mindes sine drengeår, og hvor dejligt der da var hjemme på Bornholm; men foretrækker dog sit nuværende raske, kække sømandsliv på det velsejlende fartøj. Af hans barndomserindringer fortæller han i 5te vers:

Artelit vad au i krak aa i vaang;
Blakka paa baska saa fæslian staangad’,
Kjyrijn haijn bromlad’, sadd kløpparna rongad’,
Horrana follaijn paa bakkana fongad’,
Lyjdes, naar piblijn sit hadrivhjem saang”.
Det er:
Fornøjeligt var det også i krat og i vang
Blakka på baska* så forskrækkeligt stanged.
Tyren han brummed, så klipperne runged,
Drengene plagen på bakkerne fanged,
Lytted**, når pigen sit ”hadrivhjem”*** sang.

”Lyjdes, når piblijn sit hadrivhjem sang”. Ja, jeg har også mange gange lyttet med velbehag til denne barnesang, som nu omtrent er glemt, eller dog høres temmelig sjældent imod forhen. Andre tider, andre skikke! Man kan tænke sig en sommeraften ved solnedgang; pludselig begynder en klar barnestemme at synge: ”Ha’ driv hjem! Ha’ driv hjem!.” Det er en lille vogterpige eller vogterdreng, som glad istemmer sangen, for nu er den lange, kedelige dag til ende, og hun eller han skal hjem til mad og nattero.

Ha-driv-jemm

Hyrdens sang om aftenen, når kvæget skulle
drives hjem til gården

Ha-driv-jemm !
Ha-driv-jemm, så ha-driv-jemm, så ha-driv-jemm:
Så ha, ha-driv, ha-driv, ha-driv, hå-driv-jemm!
Så ha ha, ha-driv-jemm, så ha-driv-jemm
ha-driv, ha-driv, ha-driv-ha-driv-jemm!
Ha-driv-jemm!
Ha-driv-jemm te moer å få fåramilk å grød!
Så ha, ha-.driv, ha-driv, ha-driv, hå-driv-jemm!

(Efter Laurits Peter Sommer, Østermarie).

Nabovogterbørnene benytter anledningen til også at begynde, og snart genlyder hele egnen af hadrivhjem-sangen, som vedvarer, indtil man har tilbagelagt den længere eller kortere vej til hjemmet. Hver enkelt kreaturflok satte sig i march hjemad, så snart den hørte sin vogter begynde sangen, køerne, ungkvæget drivende foran, fårene og lammene trippende bagefter, allerbagest det syngende vogterbarn. Nogle ligesom samtalende brøl eller bræg ledsagede af og til sangen, som en enkelt gang kunne blive afbrudt et øjeblik ved, at der måtte tilråbes en eller anden ko, som ville gøre en lille afstikker, for endnu at tage en mundfuld, enten et påmindende: ”Høi, du blakka” eller et advarende: ”svortryjgga”!**** Det hele forekom mig så smukt, så idyllisk. Mange bornholmere, især dem som lever ”borte”, vil sikkert ligesom ”Sjøkarijn” med vemodsblandet glæde mindes de, vistnok for hans fødeø ejendommelige toner, som indeholdes i ”hadrivhjem”, og gerne se, at denne sang bevares. Derfor meddeler jeg den her.

Sangen blev naturligvis sunget i mange variationer efter vedkommende lille sangers eller sangerindens begavelse og karakter, men beholdt dog altid sit særegne præg.

OBS: I 1976 udgav den bornholmske sangerduo, Henning og Ann-Cathrin Larsen, en LP med folkemusik fra Bornholm. Udgivelsen fik navnet: Hâ-driv-jemm og pladeomslaget er forsynet med papirklip af psaligrafisten Sabber. Teksten til sangene er optrykt på pladeomslaget.

noter:

*Navne på køer, givet dem efter deres lød
**”Piblijn” betyder egentlig den lille pige. Vogterpigen
***”Hadrivhjem” er navnet på den sang, hun istemte, når kreaturerne skulle hjem. Navnet efter begyndelsesordene ” Ha driv hjem” = ”så gå hjem”! A’et udtales med en mellemlyd af a og å
****En hvid ko med sort ryg