Radiumkilderne på Bornholm

Maj måneds artikel 2020 – stammer fra Land og By, nr. 1, 1923
Artiklen “Radiumkilderne på Bornholm” er underskrevet Z.J.

For nogle måneder siden gik en opsigtsvækkende meddelelse gennem alle landets aviser – der var fundet radiumkilder på Bornholm! Til en begyndelse stillede man sig måske en smule tvivlende overfor den overraskende nyhed, men det har siden ved indgående undersøgelser af sagkyndige folk vist sig, at rygterne talte sandhed. Der er fundet kilder med radiumholdigt vand flere forskellige steder, både på den nordlige og sydlige del af øen – den hidtil største og righoldigste har man opdaget ved Slamrebjerg i Bodilsker Sogn, ikke langt fra købstaden Nexø. – Det ser da ud til, at der hermed pludselig åbner sin nye og uventede fremtidsmuligheder for den skønne klippeø i Østersøen. Bornholm har jo altid – takket være dens ejendommelige og storslåede natur – været søgt af turister, både fra Danmark og udlandet, men den har nu fået en ganske særlig tiltrækning, som måske vil bevirke, at øen i løbet af de kommende år udvikler sig til et kursted med europæisk berømmelse.
Der er allerede for nogen tid siden dannet et selskab til kildernes udnyttelse, man tænker bl.a. på at tappe det radiumholdige vand på flasker og sende det ud over verden, og der er næppe tvivl om, at denne vor sidste eksportartikel vil blive stærkt efterspurgt. Ligeledes påtænker selskabet at indkøbe et lille parti radium til bestråling af kildevandet for at dettes styrke kan blive yderligere forøget. Det ser da ud til, at der virkelig gøres et arbejde for at udnytte de store muligheder, og vi kan imødese den dag, da Bornholms første radium-kurhotel åbner sine døre for et internationalt publikum.

Udsigt fra Slamrebjerg. Bornholms Museum – https://bornholmskebilleder.dk

Når man kender lidt til den rolle udlandets berømte kursteder har spillet, hvorledes de har været betragtet som en foryngelsens kilde, hvortil konger og fyrster og jordens mægtige søgte hvert år for at genvinde deres nedbrudte helbred, så vil man forstå, hvilken betydning opdagelsen af det bornholmske radium kan få for den naturskønne ø. Det er da absolut en fordel, at Bornholm i forvejen har så meget at byde på – en landskabelig skønhed så rig og afvekslende, at man skal lede længe for at finde dens mage. Man træffer her klippepartier med en vild og sønderreven natur, som leder tanken hen på steder i Tyskland eller Norges kyster og fjorde. Men samtidig findes der hist og her egne, så smilende og yndefulde, med en så yppig plantevækst, at man næsten tror sig hensat til sydens varmere himmelstrøg.
I de sidste år har der været talt og skrevet så meget om radium, dette vidunderlige og kostbare stof, hvoraf blot nogle få gram betales med en formue. Vi ved, at der her er tale om et nyt lægemiddel, hvis helbredende og styrkende indflydelse på den menneskelige organisme er af overordentlig stor betydning. Men hvad er egentlig radium og hvoraf består det? Ja, der er et spørgsmål, som det er vanskeligt at besvare uden at vove sig alt for langt ned i videnskabens dybder, hvor de fleste af os ikke føler sig rigtig hjemme. – Man har i de senere år gjort den opdagelse, at der hist og her i naturen forekommer visse stoffer (grundstoffer, kalder man dem i kemien), som har den evne, at de udsender en ejendommelig slags stråler, de såkaldte radioaktive stråler. Radium er et metal, som i ganske særlig grad ejer denne evne, og netop disse stråler er det, lægevidenskaben har taget i sin tjeneste med så stort held. Det er opdaget for en snes år siden af den franske fysiker Curie og hans hustru, der arbejdede i fællesskab og begge to var fremragende videnskabelige forskere.
Nogle år i forvejen havde man gjort en anden stor opdagelse på videnskabens område – opdagelsen af røntgenstrålerne. De stråler, som radiummet udsender, har det tilfælles med røntgenstrålerne, at de kan trænge gennem uigennemsigtige legemer, endog metaller, de kan påvirke en fotografisk plade og de kan, som nævnt, indvirke på en ejendommelig måde på den menneskelige organisme – både helbredende og ødelæggende, eftersom de anvendes. På den måde har man det i sin magt ved hjælp af radium samtidigt at dræbe sygdomskim i legemet og reparere den ødelagte væv. – Om radiummets enkelte bestanddele ved man endnu ikke så farlig meget, men da det er stærkt lysende og bl.a. kan ses i mørke, kan man slutte sig til, at det i hvert fald indeholder en del fosfor.
Radium optræder aldrig alene, men kun i forbindelse med et af grundstofferne klor eller brom. En sådan forbindelse kaldes et salt, og det er da sådanne salte man har fundet i kildevandet på Bornholm. Vi bringer her nogle billeder fra radiumkilden ved Slamrebjerg. De foretagne undersøgelser har vist, at vandet der – i hvert fald på et enkelt sted i klippen – indeholder mindst samme mængde radium som kilderne ved de berømte udenlandske kursteder Gastein og Karlsbad, og der er således tilsyneladende intet i vejen for, at Bornholm kan konkurrere med disse. Oven i købet ligge Slamrebjerg i meget naturskønne omgivelser – med Paradisbakkerne i baggrunden og den herlige Balka badestrand foran – så der synes at være alle betingelser til stede for anlæg af en kurbade anstalt. Man har da lov til at håbe, at Bornholm med sin ny opdagede rigdom har en strålende fremtid for sig – en fremtid, som også vil kaste glans over det øvrige af vort lille land.

31 år tidligere havde Aftenposten den 10. juli 1891 bragt følgende under overskriften: Kuranstalt på Bornholm

På Slamrebjerg i Bodilsker har der i umindelige tider været en eller flere kilder med jernholdigt vand. Gamle folk kunne huske, at vandet var godt mod skab. I disse dage er kilderne atter blevet opdaget. Ritmester Allan Dahl vil nu, ifølge Bornholms Avis, oprette en kuranstalt på Slamrebjerg. Syd i sognet ligger den idylliske Balka bugt med sine krusede småvover, sin hvide sandbund og sine marehalmsbevoksede sandhøje, hvor nu de kirtelsvage børn fra København henter sundhed og styrke. Der agter ritmester Allan Dal et oprette en badeanstalt. Der er allerede gjort bud på 100 tdr. land jord mellem Hundsemyre og havet. Disse to anstalter, kuranstalten på Slamre og badeanstalten på Balka, skulle forbindes med en 40 alen bred vej, med villaer på begge sider. Således lyder beretningen.

Fra Balkabugten. Bornholms Museum. https://bornholmskebilleder.dk

Illustration til artiklen i LAND OG BY