Vester Mariæ Kirke på Bornholm
Juli måneds artikel 2020 – stammer fra Illustreret Tidende, 2. august 1885, side 552
Det har atter været nødvendigt at forny en af Bornholms ejendommelige gamle Kirker. For et par uger siden indviede man den ny Vester Mariæ Kirke, der har taget plads, navn og bestemmelse op efter sin forgænger, og i hvis mure der er indsat mangen en sten fra det gamle gudshus, som i seks, syv hundrede år trolig har røgtet sit dobbelte kald, at samle omegnens beboere til bøn i fredelige tider og til kamp og forsvar, når baunene brændte over landet. Thi som bekendt var disse bygningers bestemmelse også at være fæstninger i ufredstider. I de massive, tre eller fire stokværk høje tårne, var sognets våbensamling, og her tyede bønderne hen, når fjenden gjorde landgang. Navnlig de fire interessante gamle rundkirker med deres vældige mure må have været så godt som uindtagelige borge så længe fødemidlerne strakte til. Også de almindelige kirker på øen, hvor et langhus slutter sig til det store firkantede tårn i vest, har måttet kunne udholde nok så hård en dyst, og mangen en stenkugle og fuldkugle af jern er sikkert prellet af mod de vældige, råt tilhugne granit- eller cementsten, hvoraf murene består.
Hvad krigen ikke kunne få bugt med, har imidlertid tidens tand, der altid gnaver og aldrig sløves, bedre kunnet råde med. Efterhånden forfaldt flere af disse kirker, ufornuftige restaureringer skadede tit mere end de gavnede, og til sidst var der så ikke andet for at gøre, end at foretage hele ombygninger eller nybygninger.
For to, tre år siden ombyggedes St. Klemens kirken, hvis tårn allerede tidligere delvis var nedtaget efter at være ramt og rystet af lynet. Ved denne ombygning gjorde også trangen til en større kirke sig gældende. Der havde i længere tid været så lidt plads til de mange kirkesøgende om søndagen, at de måtte trykke sig sammen og formelig række armene i vejret, mens præsten banede sig vej mellem dem fra alteret til prædikestolen.
For Vester Mariæ Kirke gjorde lignende forhold sig gældende. Dels havde kirken i mange år været for lille for menighedens behov, og dels begyndte den at forfalde i betænkelig grad, særlig tårnet. I 1879 blev det bestemt, at tårnet skulle ombygges, men da man tog det ned, viste det sig, at også den øvrige kirke i høj grad trængte til at renoveres. Efter mange forhandlinger mellem sogneråd, kirkeinspektion og ministerium tog man endelig i foråret 1883 fat på arbejdet, og i løbet af de to sidste år er den ny kirke blevet opført.
Opførelsen har været overtaget i entreprise af bygmestrene Bidstrup i Rønne, og tegningen er leveret af bygmester Mathias Bidstrup. Uden at være en kopi af den gamle kirke, er der dog mange forhold og enkeltheder i den ny, som er overførte fra den gamle. Den for bornholmske kirker ejendommelige romanske byggestil er i hovedtrækkene bibeholdt, og når man overhovedet skulle give noget nyt og ikke indskrænke sig til at kopiere det gamle i forstørret målestok, må efter kenderes mening bygmesteren sige at have løst sin opgave tilfredsstillende. Kirken, der består af tårn med højt pyramidetag, langhus, kor og apsis, er bygget af kløvede rødgrå granitkvadre med gråblå, finthugne hjørnekvadre, gesimser, sokler, vinduesindfatninger osv. Særlig fortjener portalen med de fritstående romanske søjler at fremhæves. I hele sin plan og bygning minder Vester Mariæ Kirke en del om den nye St. Klemens Kirke. Indvendig er de rigt forsynet med træværk; det flade kassetterede loft bæres af træsøjler, og rummet gir et lyst og venligt indtryk. Kirken kan ligesom St. Klemens rumme omtrent 1000 mennesker.