Christiansø

Maj måneds artikel stammer fra Aftenposten 20. januar 1885.

På de små golde og nøgne klippeøer ”Ærteholmene”, 2 mil nordøst for Bornholm, begyndte man i 1684 anlæg af fæstningen ”Christiansø”. Det var ikke noget let arbejde, og befolkningen kan heller ikke have været så helt ringe, da intet som helst fandtes på stedet – intet som helst undtagen grunden; men den var god nok, thi kong Christian den Femte kunne i dette tilfælde sige, at han byggede sit hus på en klippe. Endogså jord måtte hentes fra Bornholm. Det var de to af øerne, nemlig Frederiksholm og Christiansholm, der befæstedes, og imellem dem anlagdes en fortrinlig havn; den tredje, Græsholmen, forblev og er vist endnu øde og ubeboet. Christiansø var uden tvivl en god fæstning, og den har vist ikke selv nogen skyld i, at den ikke har spillet nogen fremtrædende rolle i vor krigshistorie. At skam og skade følges ad, har også Christiansø måttet bekende, thi for nogle år siden meddelte ”Illustreret Tidende” i en beskrivelse af fæstningen, at hele dens krigshistorie indskrænkede sig til, at et engelsk skib havde kastet nogle kugler i land, med hvilke beboerne nu malede den sennep, de brugte. Denne affejende ytring fortjener dog at modsiges, og så vidt det erindres, blev fæstningen også taget i forsvar i et af vore dagblade, der atter tjente som kilde for Traps topografiske beskrivelse, for så vidt Christiansøs bombardement angår. Denne episode af krigen 1808 lader altså ikke til at være meget kendt, og vi skulle derfor gengive den til Hs. Majestæt ”fra Guvernøren på Bornholm, kommandør Koefoed, indkomne beretning om fjendens bombardement og attak paa Christiansø den 24. oktober 1808”.

”Bemeldte 24. om morgenen kl. 6 trekvart, just som dagen brød frem, blev meldt, at en eskadre bestående af 2 linieskibe, af hvilke det ene var en tredækker, 1 fregat, 1 brig, 1 kutter og 3 bombarder-fregatter, hver med tvende morterere, var i sigte i SØ. Vinden var SV. Kl. 7 nærmede sig de 3 bombarderere og lagde sig i en linie efter hinanden i en frastand af omtrent 4000 skridt fra fæstningen på østsiden. Kl. 7½ begyndte samme at bombardere og vedblev uafbrudt indtil kl. 11½, i hvilken tid 250 á 300 bomber antages at være kastede mod fæstningen. Kl. 9 avancerede hovedeskadren, sejlede i linie efter hinanden og beskød fæstningen flere gange med glatte lag. Ved at passere fæstningen på samme side, som bombardererne lå, kom eskadren snart uden for vore skud, hvorefter den kom i læ og holdt øster efter. Vinden blev sydlig. Da fjende havde ophørt at skyde, lettede bombarder-fregatterne anker og samlede sig med de øvrige skibe i NØ fra fæstningen. Ingen af fæstningens mandskab er dræbt, men derimod 6 svenske krigsfanger af en bombe, som faldt i fangehullet. Ligeledes er dræbt et fruentimmer, der ville bringe sin mand noget mad på hans loft. Kommandanten, den brave kaptajn Kohl, fik i begyndelsen af affæren en stærk kontusion på det venstre ben af et bombestykke, hvorved han hindredes fra at gå; han lod sig derfor bringe op på den såkaldte Møllebakke, hvor han kunne overse alt, og hvor han også forblev, indtil alting var forbi. Fremdeles er sårede af fæstningens besætning underkanonererne Hans Ude og Niels Petersen samt 4 mænd af et fra Bornholm engagerede mandskab, og af fremmede på øen en skipper Bruus, en svensk matros og en skipperkone. Man tilskrev dette ringe antal døde og sårede, at bomberne, der faldt på klipperne, næsten alle revnede, førend de sprang, og det var kun den der faldt i bygningerne, som gjorde skade, tilligemed dem, der sprang i luften eller før de nåede jorden. Kommandantens hus og bohave blev aldeles ruineret, og fæstningens bygninger har i det hele lidt en del, ligesom også nogle af skibene i havnen, dog uden at disse sank”.

Kommandant Johan Hendrik August Valentin Kohl (1763-1820) Kommandant på Christiansø

Rapporten beretter endvidere, at en af fæstningens morterere blev demoleret, og en anden sprang.

Det ses heraf, at Christiansø i hvert tilfælde af erfaring ved, hvad man er udsat for, når man er fæstning, og den hævdede sin værdighed og gav svar på tiltale, hvad der lader os formode, at den havde ”behæftet sig med hæder”, hvis den kun havde fundet lejlighed dertil.

Illustreret Tidende fra 1. februar 1863

Indtil Christiansø for nogle og tyve år siden blev nedlagt som fæstning, blev der årlig af marinen sendt mandskab derover under kommando af en søofficer, der da var højstbefalende på fæstningen, indtil afløsning det påfølgende år fandt sted. Når yngre folk af marinens faste mandskab, såsom af artilleri- og matroskorpset, gjorde sig skyldig i forsømmelighed, udskejelser og lignende, blev de jævnligt som straf og til helbredelse sendte til Christiansø, der på grund af sin afsides beliggenhed og samtlige egenskaber, fortrinlig egnede sig til opholdssted for individer, der ikke ret vel tålte at udsætte for fristelser. Som et sundt og sikkert opbevaringssted for urolige hoveder, har Christiansø også haft godt lov på sig, og fængslerne var upåklagelige. En desertør kunne desuden ikke løbe langt, og smuthuller var ikke at finde; forsøg på absentation ved rømning eller svømning skulle som regel heller ikke have ført til heldige resultater. Den bekendte fantast ”majestætsforbryderen” Jacob Jacobsen Dampe sad i flere år i fængsel på Christiansø.

Nu udføres så godt som alle offentlige hverv på øen af en af Marineministeriet ansat forvalter, der tillige har tilsynet med det derværende blinkfyr, varetager toldvæsenets interesser mm. En ordineret skolelærer og en læge udgør desuden øens eller rettere øerne embedsstand. Befolkningen, der vel omtrent tæller 150 individer, består af lodser og fiskere og deres familier.

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.