Prinsessehaven i Gudhjem
Juni måneds artikel 2021 er et brev fra Stephan Nyeland til Havnekommissionen i Gudhjem fra 1907
I fortsættelse af nekrologen om Stephan Nyeland i maj måned 2021, bringes her et brev, som Nyeland skrev den 30. maj 1907 til Havnekommissionen i Gudhjem. Brevet vedrører arealet for foden af serpentinervejen i Gudhjem. Nyeland navngav området ”Prinsessehaven”, opkaldt efter den danske prinsesse Marie, gift med prins Valdemar. Det var i øvrigt prinsesse Marie, der forærede Nyeland en hvid bulldog som tak for stednavnet. Nyeland havde relationer til kongehuset gennem sin afdøde hustru, der var veninde med prinsesse Marie.
Brevet har følgende ordlyd:
Den ærede Havnekommission i Gudhjem!
I foråret 1905 var på stedet, den nuværende, indgærdede og aflukkede Prinsessehave på Havnekommissionens grund i Gudhjem forsamlede med undertegnede Stephan Nyeland, Gudhjems Havnekommission bestående af:
Hr. toldkontrollør Bruun, p.t. formand
Hr. fisker Hans Lind
Hr. skipper Chr. Mogensen
Hr. snedkermester Schou
Hr. købmand Schou
Hr. fisker Chr. Schou, og
Gudhjems Bakkekommission bestående af
Hr. købmand Jørgensen, da formand
Hr. fisker Anders Koch, og
Hr. Hans Andersen fra Melsted.
Ved mødet blev jordstykket overdraget undertegnede på livstid (uden afgift), med mindre Havnekommissionen skulle få brug for det inden min død. Jeg fik ret til at indgærde, aflukke og beplante stykket på betingelse af, at Havnekommissionen atter overtog det beplantede og indgærdede areal uden noget vederlag ved min død, samt at begge kommissioners medlemmer til enhver tid skulle have adgang til arealet, hvorfor der skulle leveres en nøgle til hver af de to foreningers formænd.
Nøglerne blev afleveret den 1. juni 1905 til hr. toldkontrollør Bruun og til hr. købmand Jørgensen, som vel nu har afleveret dem til hr. Chr. Jensen, Bakkekommissionens nuværende formand.
Haven har stået åben om søn-og helligdage, da børn i voksnes følge ikke gør skade, som det har vist sig, at der er sket i nogle dage, da haven stod åben på grund af lågens reparation i forsommeren 1906. Hos den ærede Bakkekommissions bestyrelse kan den ærede Havnekommission sikkert få underretning om, hvorledes unge planter i skoven respekteres af børnene.
Jeg har nu fået en skrivelse fra den ærede Havnekommissions formand, som jeg må formode, hvor underligt det end ser ud, er skreven med Havnekommissionens vidende og efter dens ønske, hvori der siges, at overenskomsten i foråret 1905 lød på, at jeg skulle lade haven stå åben for alle. Der må hukommelsen sandelig svigte den ærede Havnekommissions formand; thi overenskomsten lød, som jeg ovenfor har skrevet, og som jeg nedskrev dengang, da det ikke var muligt at få en skrivelse om overenskomsten som lovet af den ærede Havnekommissions formand, trods gentagne anmodninger derom. Jeg slog mig desværre til ro dermed i tillid til de mange hæderlige gudhjemboeres tilstedeværelse ved overenskomsten og havde aldrig tvivlet om, at hvad man dengang lovede mig, ikke stod ved magt.
I 1904 købte Nyeland 2 grunde i Gudhjem på hjørnet af Løkkegade og Nørresand. Her anlagde han prydhaver med sjældne vækster – og et lille skilt på stengærdet, på hjørnet hvor gaderne mødes, med påskriften ”Vilvordelille”, vidner stadig om hans tilstedeværelse. På billedet ses Nyeland i lyst tøj omgiver af lokale ”hjælpere”. I 1910 solgte han grundene, men havde forinden bygget en lille hytte øverst på grundene mod Bokul. Hytten kan stadig ses på stedet. I øvrigt vil overleveringen vide, at hyttens dør og beslag stammer fra det delvist nedrevne Sct. Anna Kapel, som Nyeland var en ivrig forkæmper for at bevare. Da det ikke lykkedes, foranledigede han kapellets inventar indleveret til Bornholms Museum. gudhjemarkiv.dk
At jeg ønskede at beplante det stykke jord var, fordi jeg ønskede i lighed med, hvad jeg havde set i Visby på Gotland at plante en samling af sjældne planter og pleje dem, så det kunne blive til samme ære for Gudhjem og Bornholm, som plantningen ved Visby er for Gotlænderne og især for Visbys indbyggere og fremmedbesøget der. Nærmest bestemt det stykke jord, fordi det lå ved søen og dog i læ af klipperne for vestenvinden.
Selv har jeg jo kun haft store udgifter og meget arbejde dermed og var naturligvis, hvad enhver må kunne indse, aldrig begyndt derpå, når haven skulle stå åben for alle og enhver til enhver tid, ja endogså som den ærede Havnekommissions formand skriver, kun være gennemgang til bodstedet nedenfor. Jeg havde jo ikke behøvet at koste gærder derom og sætte låge derfor eller aflevere nøgle til samme de to kommissioners formænd, når alle skulle have adgang dertil, det må enhver der er i tvivl jo kunne indse.
Af mig selv har jeg uden opfordring lukket op hver søn-og helligdag, og det er min agt, at åbne den, når træer og buske etc. er i sådan vækst, at jeg ikke behøver at frygte for, at de lider overlast; thi åbnes der nu vil dette sikkert ske.
Vil den ærede Havnekommission tage sit givne ord tilbage og forlange haven oplukket for alle og enhver hver dag, må jeg trække mig tilbage og forlanger da erstatning for mit udlæg, dog ikke for mit arbejde. Jeg må da indskrænke forsøgsplantningen til Christiansø, hvor jeg har statens garanti og en befolkning, der sætter en ære i at hjælpe mig at frede om forsøgsplantningen der.
Jeg beder den ærede Havnekommission om, hvis det ikke sker at den tager sit ord tilbage, da at give mig en skrivelse, som garanterer mig for lignende i fremtiden.
Hos Not. Publ. hr. P. Wedel I København beror ”Skrivelsen”: at haven uden noget vederlag atter overdrages Gudhjem Havnekommission efter min død, hvad jeg end måtte have bekostet derpå. Efter min død vil den derfra blive underrettet derom.
Gudhjem 30. maj 1907
Med særdeles agtelse, ærbødigst
Stephan Nyeland