Klip fra Gartner-Tidende 1922
Maj måneds artikel 2021 stammer fra Gartner-Tidende nr. 51, 19 december 1922
Stephan Peter Nyeland afgik ved døden den 11. december på amtssygehuset i Rønne.
Der stod gny om Stephan Nyelands navn, da han var i sin velmagts dage; nu er han død, og man kan næsten sige, at han var glemt af de fleste, tilbagetrukket levede han sine sidste år på Christiansø, og vel kun et fåtal af vor tids gartnere kender det store arbejde, som han gjorde for den danske gartnerstand.
Vi har valgt et billede, der viser ham, som han var, da han stod i sin manddoms fulde arbejde, til at ledsage denne nekrolog, i tillid til, at dette vil være hans gamle elever og venner mere kærkommen end de billeder, man har af ham fra de senere år. Stephan Nyeland havde et valgsprog, der lød således: ”Bien faire et laisser dire”! som var så betegnende for ham.
Født i Korsør den 12. september 1845 var han allerede som barn optaget af at passe ”sin egen have”, som han havde fået tilladelse til at anlægge i faderens have, men under det anstrengende arbejde blev han en dag angrebet af solstik, der gik over til hjernebetændelse, og han havde sikkert mén af denne sin børnesygdom langt op i årene; man mente ham nogenlunde rask, og han kom på Herlufsholms lærde skole; men den megen læsning kunne han ikke tåle. Hans forældre flyttede til Roskilde, og han fortsatte da sin læsning samtidig med, at han den halve dag arbejdede hos handelsgartner Wendt. Hans kæreste ønske var at tage studentereksamen, men helbredet ville ikke, så han måtte af slutte sin skolegang med præliminæreksamen.
Stephan Peter Nyeland
I 1861 kom han i gartnerlære hos handelsgartner F. J. Koch på Vesterbro, og her var han i to år til trods for, at arbejdet var strengt og kræfterne små. Sine aftentimer brugte han til studiet af de få danske havebøger, man kendte dengang. Senere kom han på Landbohøjskolen, hvor han tog havebrugseksamen i 1866 med 1. karakter og fik ansættelse som docent Dybdahls assistent ved Landbohøjskolen; men da denne stilling ophævedes, tog han plads som medhjælper ved Tranekær Slotshave på Langeland, hvor han forberedte sig til den eksamen i plantedrivning og sirgartneri, som han tog i 1870. Samme år fi han en rejseunderstørrelse, og han rejste til England for at lære frugtbeskæring. Rejsen lagdes over Belgien, og han standsede i Vilvorde for at studere de Bavays virksomhed, men da den ham bevilgede understøttelse var betinget af, at han søgte uddannelse i England, måtte han rejse videre, men det han så i England vedrørende beskæring af frugttræer, tilfredsstillede ham ikke; det største udbygge havde han af et besøg hos mr. Rivers i Sawbridgeworth. Senere rejste han igen til Gent og kom til at bo hos botanisk gartner van Hulle, der var en af hovedparterne i den da standende strid om frugttræsbeskæring; fra Gent tog han til Vilvorde for at lære såvel praktisk som teoretisk beskæring af frugttræer, aflagde eksamen i frugttræsbeskæring således som datiden opfattede den, og fik diplom af første grad. Næste år tog han til gamle Lucas i Reutlingen og gjorde sig bekendt med hans skole og hans beskæringsmetode.
Stephan Nyelands bopæl i Gudhjem var Nyelandshytten på Ejnar Mikkelsensvej. Fotografiet stammer fra begyndelsen af 1900’tallet, og det er Nyeland, der sidder ved siden af sin hvide franske bulldog, som han selvfølgelig kommunikerede med på fransk
Ved i sine assistentår at færdes mellem gartnere og ved sine mange foredrag rundt i landet lærte han at indse, hvilket savn det var for gartnerstanden, at der efter nedlæggelsen af Rosenborg Have som læreanstalt ikke fandtes en skole, hvor der samtidig blev givet undervisning af såvel praktisk som teoretisk art, og han købte derfor i 1873 ejendommen Skovlyst i Ordrup Krat for her at oprette en havebrugsskole, og denne skole blev indviet den 2. april 1875. Skolen brændte den 16. september samme år, men i maj 1876 kunne Stephan Nyeland tage den nye skolebygning i brug. Efterhånden byggedes drivhuse, og de samlinger af undervisningsmateriel, som Nyeland straks havde grundlagt, forøgedes fra år til år.
Nyeland var direktør for Havebrugshøjskolen i Vilvorde til 1. april 1895. Skolen var igennem den lange række år et meget søgt uddannelsescentrum for unge gartnere, ikke alene her fra landet; men også fra Norge, Sverige og Finland var der mange elever; hans ejendommelige, temperamentsfulde personlighed gav hans undervisning vægt, og eleverne fra hans skole fik for de allerflestes vedkommende en uddannelse, der i høj grad bidrog til at højne gartnerstandens niveau trindt om i landet.
Stephan Nyeland var i en lang årrække leder af Statens Lærerkursus i Havebrug, og hans litterære virksomhed var meget omfattende; vi skal indskrænke os til at nævne hans små bøger om: Frugthavedyrkningen, Køkkenhavedyrkningen, Blomstervennen, Havevennen, Frugttræsdyrkning og Frugtanvendelse, Køkkenhavedyrkning samt Køkkenurternes opbevaring og anvendelse m. fl.; de fleste bøger er udkommet i mange oplag. Desuden har han selvfølgelig skrevet mængder af afhandlinger og artikler.
Stephan Nyeland lå i det hele taget ikke på den lade side, og selv nu i de senere år, da han var flygtet bort fra menneskene, plantede og dyrkede han mange sjældne planter, først i Gudhjem, hvor han havde en lille forsøgshave, og senere ovre på Christiansø. Som påskønnelse for sit store arbejde blev han tildelt ridderkorset.
******
Stephan Nyeland begyndte fra omkring 1890 at feriere permanent i Gudhjem. I 1903 købte han ”Nyelandshytten” ved havnen i Gudhjem, men allerede i 1909 flyttede han til Christiansø, hvor han boede til sin død. Vil man vide mere om Stephan Nyeland og Bornholm, er der hjælp at hente hos Peter Tiemroth i bogen ”Gudhjem i 9000 år”, side 74-77.
Næste måneds artikel er et brev, som måske giver et fingerpeg om og en del af forklaringen på, hvorfor Nyeland forlod Gudhjem og slog sig ned på Christiansø.
