Paa cykle Bornholm rundt

September måneds artikel 2021 stammer fra Nationaltidende 24. juli 1915
Artiklen er signeret: S

På cykle Bornholm rundt. Brev til ”Nationaltidende”.

Nu har jeg ”hjulet” øen rundt på alle leder og kanter, og jeg kan ikke begribe, at danske cyklister ikke i store skarer drager til denne ø, der på sit lille område byder på så uendelig meget mere rigt afvekslende landskabelig skønhed og arkitektoniske og folkelige mærkværdigheder end nogen anden del af Danmark.

Der er fuldkommen latterligt at tale om minefare her; der er aldrig set miner nord og vest for Bornholm, selv i vårstormenes tid. Og der er kun alt for god plads på hotellerne, for der findes i år ingen tyske turister på øen. Benyt lejligheden til atter at sætte dansk præg på turistlivet på denne vor skønneste ø.

Jeg tog ”landruten” der over. Kl. 7 ¾ fra Havnegade til Malmø, 2 timers morsom fart med luksustog til Simrishamn, og så godt to timers dampertur i blikstille vejr til ”Hammerhavnen” under Hammershus. Pris knapt 9 kr., tur og retur ca. 19 kr. Den 9 timers dampertur København-Rønne, hvor man ser de tyske torpedobåde ved Falsterbo, koster 7 kr. 35 øre. På Bornholm er der baner fra Rønne til Nexø (4-5 mil).

Fra Hammerhavnen kører man ad ganske jævn vej ca. ½ mil langs ”Hammersøen” til Sandvig og Allinge, hvoraf navnlig den første er fuld af hoteller og pensionater.

Læge Emil Hansens tre børn på Toftevej i Gudhjem. Fra venstre Elisabeth Hansen, i midten Gurli Hansen og til højre Axel Hansen. Fotografi fra begyndelsen af 1900’tallet

Man får her det første indtryk af de henrivende bornholmske småbyer, der er ganske anderledes end andre danske byer. De vokser ikke og har bevaret deres gammeldags skipperstil med små huse om mange haver midt i byen. De minder både om Dragør og Sønderho på Fanø (denne perle), men de ligger op og ned ad klippesiden som norske kystbyer. Prisen blandt dem alle bærer jo nok Svaneke.

Øst-, vest- og sydkysten har hver sit særpræg. Østkysten er skærgårdsparti med talløse klippepynter og småøer ud i havet. Formationerne ved Rø sammenlignes med Sorrento. Den nordlige vestkyst er den barske, stejle, glatte fjeldpande lige ned i havet (Hammeren, Jons Kapel m.m.) Og fra Hasle syd over er der en i Danmark enestående klitskov, hvor den store, dejlige fyrre- og birkeskov står ned over de 50-70 fod høje klitbrinker lige til den brede, dejlige sandbred med glimrende badeplads. Sydkysten har helt jyske klitpartier i sandflugtstrækningerne omkring Dueodde.

Det indre af landet er som en stor park med utallige småskove, adskillige vilde klippeplateauer med lyng og krat og Danmarks største sammenhængende skovstrækning i midten.

Der er fortrinlige cyklestier mange steder, indtil 2 mil lange, og de gode landeveje er ikke mere bakkede end Nordsjællands. Man kan cykle næste hele øen rundt langs stranden.

Fra Allinge går en passabel, makadamiseret vej langs havet, ca. 1½ mil til klipperne ved Rø. Man må af og til af cyklen, og den sidste trekvart fjerding vej må spadseres. Det samme gælder den berømte spadseresti langs havet fra Rø til Gudhjem; – men hvor er det dejligt!

Fra Gudhjem kan man cykle ad strandvejen over Svaneke til Nexø, ca. 3 mil, næsten hele tiden nede på skærgården, alle steder med udsigt over havet. Og fra Nexø kører man ca. 1 en kvart mil på det våde sand (a la Vestjylland) ned til klitterne ved Dueodde.

Dejlig er østkysten, men som cyklist må jeg give vestkysten fortrinet. Langt syd for Rønne begynder den herligste cykletur gennem kystplantagerne med stadige udsigter over havet. Så passerer man Rønne, der med sine ca. 10.000 sjæle har en udstrækning som en tre gange så stor by, fordi der næsten ikke findes høje huse (byen har det sædvanlige bornholmske gammeldags præg). Midt i byen findes store haver, f.eks. Missionshotellets lige ved havnen og banegården.

Og næppe er man kommet ud af byen, før man stikker ned i klitskoven, hvor Danmarks længste cyklesti (over 2 mil) fører forbi Hasle til Jon Kapel. Syd for Hasle kører man hele tiden i en rent nordskandinavisk skov af mægtige fyrrer og birke. Men hvert øjeblik stikker en sidesti ned til kysten, hvor en ganske Vestjysk badestrand med 50-150 alen blødt sand ligger mellem den grønne skov og det blå hav.

Nord for Hasle begynder cyklestien straks igen og går mellem havet og de stejle klinter, forbi fiskerlejer som Helligpeder, indtil klippens brunsorte pande pludselig rejser sig af havet med hvide skumslør ved den lodrette vægs fod. Her findes Jons Kapel, og videre går det efter en afstikker ind fra kysten, til de berømte vilde klippeslugter, som går langt ind i landet, særlig Finnedalen.

Fra hotel Finnedalen er der ca. trekvart mil til Jons Kapel i syd og en spadseretur på ca. 1½ fjerdingvej langs den stejle klippekyst, ovenpå klippen, til Hammershus’ ruiner.

Udsigten fra den sidste højde før borgruinen er vidunderlig. For foden den grønne klippeskov og det dybtblå hav, der skummer langs Hammerens sortbrune sider. Og lige for den mægtige ruin.

Jeg har to gange gjort rivieraturen – og som jeg så dette Hammerparti under tindrende sol over dybtblåt hav, mindede det slående om mange partier dernede.

Og al denne skønhed har vi 7-8 timers vej fra København. Hotellerne er billige, og vi stifter bekendtskab med den bevarede levning af den gamle østdanske folkegruppe, der har sit særlige folkepræg, men hvis udprægede danske sindelag viser sig gennem de mange mindesmærker for bornholmernes kamp for at blive ved Danmark.

Hvor har det været forkasteligt, at de danske turister næsten overlod udlændinge denne skønne ø som turistland. Bornholmerne kan ikke begribe, at danskerne nu ikke benytter lejligheden til at tage øen i besiddelse igen, turistmæssigt set.

Nationaltidende 24. juli 1915 – artiklen findes på side 3 og 4