Småtræk om bornholmske pseudonymer og anonymer

November måneds artikel 2022 blev bragt som kronik i Bornholms Tidende, 17. marts 1944, skrevet af H. Sonne Kofoed

I Århus udkom der for vel snart et par år siden en aldeles udmærket frimærkebog ”Generalforsamlingen”, hvis forfatter navngaves som Jørgen S. Løsbech. Det oplyses nu ret overraskende, at Løsbech er et pseudonym for den bornholmske forfatter Christian Stub Jørgensen, hvis barndomshjem ligger ved Løsebæk i Allinge. I det følgende skal meddeles nogle småtræk om en række bornholmske pseudonymer og anonymer. Ordet ”bornholmske” er i denne forbindelse taget i videste forstand, idet der er medtaget ikke blot pseudonym og anonym litteratur om Bornholm, uanset om den skyldes bornholmere eller ikke-bornholmere, men også litteratur om ikke-bornholmske emner, af indfødte bornholmere. 

Størst interesse knytter der sig vel nok til pseudonymerne. Stub Jørgensen flotter sig med hele tre sådanne. Han har nemlig også benyttet navneskjulene Hermann Wenzel og Matabele. Under førstnævnte  pseudonym udgav han i december 1919 ”Under Mørkets Vinge”, en samling kriminalnoveller i Edgar Allan Poe-stil, der opnåede at udkomme i 2. oplag (Det frie Forlag). Det hævdedes allerede dengang almindeligt, at bogen var skrevet af Stub Jørgensen, og H. Ehrencron-Müllers ”Anonym og Pseudonym-Lexikon” fra 1940 (Hagerup) hylder den samme opfattelse. Stub Jørgensen selv ønsker ikke at udtale sig nærmere om spørgsmålet. Derimod fralægger han sig ansvaret for de bøger, der er udkommet under pseudonymet André Lenoir (”Liget, der faldt opad” og ”Damen uden Underkrop”). Bøger tilhører kriminalgenren, men i et lidt højere plan end sædvanligt. ”Dansk Bogfortegnelse” udlægger tegneren B. Biilmann Petersen som fader til ”Liget”. Stub J. er det i alt fald ikke. Under mærket Matabele skriver Stub J. dagens vers i ”Aarhus Amtstidende”. En del af versene er udsendt i bogform.

Lucianus Kofod (1829-1904)

Også i ældre tid var der bornholmske forfattere, der skrev pseudonymt eller anonymt, og det gælder både fag- og skønlitteratur. Lucianus Kofod, forfatteren til ”Bornholms Drapa”, vides med sikkerhed at have betjent sig af mindst 3 pseudonymer. I 1851 udgav han i København under mærket Lucianus K... en digtsamling ” Knopper og Blade fra Krigens Mark 1848-49-50”. 1864 og 1867 fulgte (under pseudonymet Erik Broby), henholdsvis ”Modersmaalets Sproglære og Retskrivning” og ”Modersmålets Sætningslære”, og i 1871 formummer han sig ved udsendelsen af ”Rigsdags-Runer eller Skyggerids af vore Folketingsmænds ydre og indre Menneske”, som Svend Nagelfar. Et par af disse bøger har Christian Stub Jørgensen nylig karakteriseret i en afhandling i Årsskriftet ”Bornholmsk Hjemstavn”, hvor han tillige gør opmærksom på, at Lucianus Kofod måske også er ophavsmand til de i Stockholm anonymt udsendte ”Vølvesange”.

Også den bornholmske forfatter og geolog Johan Peter Magnus Bohn Jespersen (1833-1917) optræder i litteraturen under flere pseudonymer, nemlig 1876 som Uffe Ukol (”Ridderen af Guldstaven og Skrukketrolden”, to eventyr udsendt i Rønne) og i 1881 som Uffukol (”Sol er oppe, et stykke opliv”, udsendt i Nykøbing F.)

To pseudonymer fra denne epoke: Högvar Rudaling (”Billeder fra Bornholm”, Rønne 1860), og Skreg (”Eventyr og Fortællinger for Ungdommen”, Nexø 1899) er endnu ikke blevet afslørede.

Til det 19. arhundredes pseudonyme bornholmske litteratur hører endelig ”En Bornholmstur” af Valdemar (dvs. Valdemar Petersen), der udkom i Roskilde 1882. For en ordens skyld henviser jeg her atter til Ehreencron-Müller, idet også andre forfattere – uden tilknytning til Bornholm – har benyttet dette pseudonym.

I det 20. århundrede er pseudoymernes tal stort, og Bornholms-Litteraturen er ingen undtagelse herfra, men om flere af disse pseudonymer gælder det, at kun få ved, hvem der dækker sig bag dem, ja, for enkelte bøgers vedkommende ved man overhovedet ikke, hvem den virkelige forfatter er.

Karl M. Kofod. foto 1887. Fra Philip-Kofoed.dk

Det er sikkert kun et fåtal bornholmere, der er på det rene med, at Intimus er identisk med den ellers såre velkendte Karl M. Kofod. Bogen udkom 1902 i København og bærer titlen ”De unges Bog eller Rejsen til det forjættede Land”. Så vidt vides, har Kofo(e)d ikke ellers benyttet sig af pseudonymer.

I 1904 kom der på Colbergs Forlag i Rønne en vistnok pseudonym bog ”Assistent Krags Ferie” af Jens Vagt. Der er vel ikke en af dette blads læsere, der kan oplyse noget nærmere om denne mystiske forfatter. Selv i bibliotekskredse ved man ikke rigtig nogen om ham (eller hende?).

Derimod ser jeg mig i stand til at opklare et andet ”mysterium”. Nå, det hører nu ikke til de mere betydningsfulde, for den pågældende bog, ”Bornholmer-Märchen”, (Gornitzkas Forlag, Allinge 1907, 118 sider) er ikke meget værd. Den opgives at være skrevet af Ole Swendsen, hvilket såmænd ikke er nogen anden end fru Prusse Hahn, der i nogle år boede i Allinge, hvor hun ernærede sig ved musik-og sprogundervisning. Lad mig lige her en passant nævne, at der på samme forlag 1916 udkom en lille digtsamling, ”Vinter-Vers” af den senere så bekendte Jørgen Vibe, der dog først antog dette navn ved sin egentlige debut i 1918. ”Vinter-Vers” udsendte V. under sit døbenavn Jørgen Petersen, Den er kun trykt i et mindre oplag og må derfor anses som noget af en bibliofil sjældenhed. Men der er her altså ikke tale om noget pseudonym. Bogtrykker Otto Gornitzka har for øvrigt selv udgivet en pseudonym bog. Han kalder sig på titelbladet Servus, og bogen indeholder hans erindringer fra den tid, han gik på valsen som håndværker.  

Karna Birk Grønbech. Hun er døbt Hansine Georgine Christine Hansen, gift Grønbech (1872-1957). Bornholmske Billeder.

Bogen ”Ingrid Klo”, livsbilleder fra Bornholm (1907) er forfattet af de meget kendte bornholmere Karna Birk Grønbech og dr. phil Jens Kure, der på bogen figurerer som Karna Birk og Jens Birk Kure. Den gåde er jo ikke synderlig svær at gætte.

Rejseminder af Tonys Bror

Værre er det med ”For 30 Aar siden. Rejseminder” af Tonys Bror (1922, 367 sider, hvoraf siderne 173-250 omhandler Bornholm). Jeg mener dog også at kunne klare denne nød. Bogen er formentlig skrevet af manufakturhandler Julius Jensen (”Sover aldrig”), København, der ofte har skrevet artikler i dagspressen under dette mærke.

En af de betydeligste bornholmske dialektforfattere er A.J., et mærke, der – som de fleste litteraturinteresserede vil vide – dækker over forstander Alfred Jensen, Nexø realskole. J’s digte er blandt andet fremkommet i forskellige årsskrifter, således i ”Jul på Bornholm”.

Og så kan jeg passende afslutte opregningen af pseudonymer med at røbe, at Jørgen Brandsø, der i 1923 på Nyt nordisk Forlag udsendte digtsamlingen ”Det lyse Mod” (trykt hos P. Møller i Rønne), stadig er identisk med afdøde lærer J. N. Jørgensen, Olsker Kirkeskole. At lærer Jørgensen var kunstinteresseret og forsøgte sig som amatørmaler, vidste en del bornholmere, men det er næppe kendt af ret mange, at det er ham, der har skrevet ovennævnte bog.

Bornholmske anonymer er der også en del af, men de er måske knapt så interessante som pseudonymerne, og en væsentlig del af den her henhørende litteratur er så speciel, at en liste over navnene vist ikke kan antages at interessere et avispublikum. Hermed er nogle eksempler på anonym bornholmsk litteratur af mere almindelig interesse.

”Nogle Grundregler for dansk Retskrivning” (1886, 2. Oplag) og ”Genmæle i Seminariesagen” (1866) er begge skrevet af Lucianus Kofoed.

En lækkerbisken for samlere af bornholmsk litteratur er ”Bornholmsk Ordbog, udgivet af Lærere” (Rønne 1873, 80 Sider. Colbergs Bogtrykkeri). Mig bekendt er den udarbejdet af tre Rønne-pædagoger, deriblandt rektor C. G. Koefoed.

20 år senere udsendtes der i samme by et anonymt lille skuespil ”Rønne som Storstad eller Hvor Fa’en bliver Damperen af?” (18 Sider). Forfatterens navn kendes ikke.

Ingerborg Petersen, forfatter og typograf 1878-1962. Foto Alfred Kjøller. Fra Bornholmske Billeder

Forfatterinden frk. Ingeborg Petersen, Nexø, har udsendt flere bøger anonymt. 1918 udkom i København ”En Septemberdrøm”, der tryktes i 2 oplag. 1919 fulgte ”Ildroser og ande Digte”, ligeledes trykt i København.

For henved 25 år siden kom der på Hasselbalchs forlag en roman ”Republikken Danmark”, der i alt fad på Bornholm vakte en del opsigt, ikke fordi den er litterært værdifuld, men fordi handlingen for en del er henlagt til Bornholm. Forfatterens navn kender man ikke med bestemthed, men det formodes at det er afdøde dr. Thorson, Aakirkeby, der har begået den meget fantasifulde historie.

Til sidst et anoymt arbejde, der vel ikke er trykt men opført på selveste Det kongelige Teaters Anneksscene, altså ”Stærekassen”, nemlig skuespillet ”Anna Aurora”. Det blev i sin tid en veritabel publikumssucces, men kritikken var ikke helt velvillig, og forfatteren fastholdt sin anonymitet trods pressens meget ihærdige drøftelser af, hvem der dog kunne have skrevet stykket. I indviede kredse er man af den opfattelse, at forfatterinden Herdis Bergstrøm (født i Østermarie) har æren for også denne succes.

Ovenstående oversigt er ikke nogen udtømmende behandling af emnet. Interesserede læsere, der måtte ønske litteratur om dette spørgsmål henvises til ovennævnte leksikon af Ehrencron-Müller, til bibliotekernes aviskronik-indeks, der bringer fortegnelser over avispseudonymer, også bornholmske og til det meget fortjenstfulde arbejde ”Bøger om Bornholm”, af E. Kofoed og E. Gøtzche (Rønne 1928). Sidstnævnte bog er dog nu stærkt forældet, og det er meget at håbe, at Bornholms Amts Bibliotek snart må finde udveje for at udsende en ny udgave af den. Efter forlydende ligger manuskriptet til 2.udgave omtrent parat til trykning, men pengene mangler.

Måske kan du også lide...

Ét svar

  1. Steen Schmidt Nielsen siger:

    Hvor er Bent Rying som forfatter ellers kendt som Bent Nielsen med bogen Ildvinter og diverse digte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.