Bornholmerprisen 2017

Erik Grønvang Nielsen modtager Bornholmerprisen 2017 af formanden Jesper Vang Hansen

Erik Grønvang Nielsen modtager Bornholmerprisen 2017 af formanden Jesper Vang Hansen.

Erik Grønvang Nielsen – Bornholmerprismodtager 2017

På Bornholms Historiske Samfunds generalforsamling blev Bornholmerprisen overrakt Erik Grønvang Nielsen. Foreningens redaktør Ann Vibeke Knudsen motiveredes valget af prismodtager således:
Du belønnes for sin store indsats for bevaringen af en central kilde til Bornholms Historie: De historiske film.
Disse er taget frem fra gemmerne på arkiverne og privateje, og uanset om de lå som smalfilm, betamax eller et helt tredje format så fik du dem skannet og digitaliseret til et format, som vi i fremtiden kan se og arbejde med. Arbejdet skete i allersidste øjeblik mens filmene fortsat kunne holde til digitalisering og mens der fortsat var de nødvendige gamle maskiner, der kunne afspille de mange formater.
I dag ligger der så på Bornholms Ø-arkiv og Bornholms Museum en harddisk med alle de historiske film.
Men din interesse for historiens stopper ikke der. Du har faktisk også selv medvirket til at vi har et betydeligt bedre kildemateriale til Bornholms historie end bare de historisk film. I dit arbejde med disse indså du hurtigt, at filmene jo absolut ikke dækker alle aspekter, og de huller har du gennem interviews lukket en del af: uanset om det drejer sig om fiskernes fortællinger om fangstmetoder, vidner til 2. Verdenskrig eller Den Kolde Krig. Også dette arbejde skete i allersidste øjeblik, fordi de historiske vidner og deres fortællinger skulle bevares mens de huskede dem og stadig var imellem os. Således det fremragende interview H.V. Jørgensen helt bogstaveligt.
Med det materiale: dine egne interviews og de historiske film har du skabt en lang lang række temafilm med historiske temaer. Her skal bare nævnes nogle få:
• Bombardementet af Nexø og Rønne
• En jubilæumsfilm for 70året for Sovjetstyrkernes afrejse
• “107 år med 66-selskabet”
• Fiskerne – Tejna-fløsana fortæller
Filmene er vist til utallige foredragsaftener og eftermiddage på museet, medborgerhuser mv.
Erik Grønvang modtager således prisen både for sit store bevarings-, ja redningsarbejde af de bornholmske film, for sit eget dokumentationsarbejde og indsamling af vidnesbyrd og for sin formidling af Bornholms historie.

(JBH)

Læs mere om bornholmerprisen

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *