Christiansø i 1860’erne

Begge artikler var illustreret med dette grafiske tryk.

Marts måneds artikel 2019 – stammer fra ”Hjemmet”, København 1860, s 259-260

Christiansø

Et par milesvej nordøstligt for Bornholm ligger tre små klippeøer, Christiansholm, Frederiksholm og Græsholm. Man kaldte dem tidligere Græsholmene, nu Christiansø – efter navnet på den nu nedlagte fæstning på den største af øerne.

Der var en tid, da øerne ikke hørte til Danmark, men henlå upåagtede og ubeboede. Den svenske konge, Carl den Ellevte, skal først have besluttet, der at lade anlægge en befæstet havn, og i dette øjemed skulle en admiral i søen med en afdeling af den svenske flåde, som lå ved Karlskrona. Ved sin afrejse modtog admiralen en forseglet ordre, som han først måtte åbne på en vis højde i søen. Admiralen havde imidlertid en hund ombord, som var godt dresseret og især ferm i apporterkunsten, og da han holdt meget af denne hund, havde den sin stadige gang i hans kahyt, hvor den da morede sig med hvad den kunne få fat på. Således fik den en dag den kongelige ordre i flaben, og bragte den i stumper og stykker op på dækket, hvor admiralens kammertjener blev opmærksom på papiret, tog det fra dyret og undersøgte det. På den måde kom han til kundskab om flådens hensigt, og med stumperne af det vigtige papir i lommen fandt han lejlighed til at flygte til Danmark, hvor han forrådte denne sag for kong Christian den Femte, der straks lod øerne besætte af danske tropper, tog dem i besiddelse og kaldte den største af dem Christiansholm.

Det var i året 1684, at Christian den Femte befalede, der at anlægge en fæstning. Samtlige fæstningsværker blev opført af tilhuggede sten, som man brød på selve øerne; men da klipperne var næsten nøgne, måtte man føre jord over til dem fra Bornholm. Under Frederik den Sjette forsynedes fæstningen med nye batterier, og den henstod således indtil 1855, da den ved kongelig resolution blev nedlagt.

Den største af øerne er Christiansholm, hvorpå den egentlige fæstning stod; den har en længde af 1200 og en bredde af 460 fod. Der brænder siden 1805 et roterende lampefyr, 92 fod over havets overflade, i det store fæstningstårn; endvidere findes der kirken, skolen, proviantmagasinet osv. Frederiksholm er betydeligt mindre, 950 fod lang og 520 fod bred. På denne holm findes et mindre tårn, kaserne samt det gamle statsfængsel. Græsholmen er kun en nøgen klippe, som der knapt gror græs på, og er derfor ubeboet; en mængde edderfugle har her deres reder. Mod nord og øst er øen omgivet af skær og betydelige grunde, der er meget farlige for skibsfarten, som for størstedelen fører nær forbi øerne.

Mellem Christiansholm og Frederiksholm er en havn, som ved en 40 alen lang flydebro, der tillige danner et forbindelsesmiddel mellem de tvende øer, er delt i den nordre og den søndre del. Nordrehavnen eller indløbet nordfra har dybde nok for et linieskib, men alle større fartøjer må, da den kun på det bredeste er 90 alen, varpes ind og også ud, når vinden ikke er særdeles god; Søndrehavnen, der er endnu mindre, kan kun modtage skibe, der stikker 12-13 fod. Skønt havnen kun kan rumme 30-40 fartøjer, er den dog af stor vigtighed for østersøfarerne som nødhavn, og Christiansø vedbliver af den grund at stå under marineministeriets område, og for at overholde orden mellem de forskellige skibsbesætninger ligger her en militærvagt.

Befolkningen på disse øer indskrænker sig, når man fraregner militærbelægningen og de få embedsmænd, til et par hundrede mennesker, der må have marineministeriets særlige tilladelse til at opholde sig her. Deres erhverv er lodseri, fiskeri og edderdunssamling samt proviantering af anløbende skibe. Øerne er godt forsynede med vand, der udspringer af klippekløfterne, og vegetationen har flere steder nået så stor højde, at der i haverne vokser både køkkenurter og frugter, ja selv vindruer.

 

Illustreret Magasin, København fra 1854, s 347-348

Christiansø eller Ertholmene

”Mellem de stejle klipper Christiansø og Frederiksø eller Frederiksholm”, hedder det i Baggesens ”Danske Etat”, er ”en dybde fra 12-20 fod, og i dette dyb en havn, som ved en 40 alen lang flydebro er delt i den nordre og søndre del. Denne flydebro tjener da tillige som forbindelsesmiddel mellem de tvende øer. Nordrehavnen eller indløbet nordfra har tilstrækkelig dybde for et linieskib, men alle store skibe må varpes ind og, når vinden ikke er særdeles god, også ud, da den kun er 420 alen lang og 90 alen hvor den er bredest. I den endnu mindre søndrehavn kan kun skibe, der stikker 12-13 fod løbe ind. Da klipperne var næsten aldeles nøgne, så måtte man, da Christian den Femte befalede at anlægge fæstningen i 1684, føre jord over til den fra Bornholm. Frederik den Sjette forsynede fæstningen med nye batterier og havnen med kæder og bomme. På Christiansø er et kildevæld, der har et rigeligt forråd af godt vand, både til øernes egen fornødenhed og til anløbende skibe”. Christiansø tjener som bekendt til fængsel for statsforbrydere og 400 indbyggere, der for størstedelen er i kongelig tjeneste, og fæstningens garnison er i anledning af den tyrkiske krig betydelig forøget, formodentlig dog kun interimistisk så længe krigen varer.

 

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *