Rønne Byråd 1877-1946

Rønne Rådhus på St. Torv o. 1895

”Uddrag af Byraadets Forhandlinger” fra 1877 til 1946 er scannede og findes nu tilgængelige på Bornholms Historiske Samfunds hjemmeside. De er en vigtig kilde til Rønnes historie, både for dem, der er interesseret i by historien men også for slægtsforskere, da der er mange personlige oplysninger.

Kommunalt selvstyre og offentlighed

Efter indførelse af kommunalt selvstyre i 1869, blev det pålagt kommunalbestyrelser åbenhed i forhandlingerne, hvorfor referater skulle udfærdiges for alle, der ønskede at følge beslutningsprocessen. Rønne byråds forhandlinger blev trykt og publiceret fra 1877 på linje de andre større købstæder i Danmark. Alle har samme opbygning: Først lister over kommunale embedsmænd og de nedsatte råd, dernæst korte referater med beslutninger fra byrådsforhandlingerne og sidst byens forskellige regnskaber. Bagerst er en standardiseret indholdsfortegnelse.

Gennem disse ”uddrag” af byrådsforhandlinger er det muligt at følge udviklingen. Alle sager – store som små – blev nævnt. Det er beslutningsreferater, hvorfor interne uenigheder sjældent gengives. De må søges i de lokale aviser. De årlige publikationer er til gengæld suppleret med vigtige rapporter, der er nødvendige, hvis man vi vide mere om sagerne. Her finder man lister over byggerier, statistiske oversigter, folketingsvalg, arealanvendelse, kreaturtællinger, fattigvæsenets rapporter og meget mere.

Uddrag af forhandlingerne kan læses som en spændende følgeton i byens udvikling. Man lærer hurtigt at springe de uinteressante emner over, da referaterne har en ensartethed, der gør, at man nemt kan skimme teksten.

For den, der vil forske i byen historie er ”Uddragene” indgangen til at søge yderlig oplysninger. Mange sager er nemlig forsynede med journalnumre, hvorved man har indgang til det ellers uoverskuelige materiale, der findes i Rigsarkivet i København.[i]

Jeg har skimmet de første årgange af ”uddragene” og fundet mange spændende sager, der fortjener opmærksom:

Rønne var unik i 1885

Den for mig ukendte politibetjent P. Andersen evnede at tolke og formidler byens statistikker og demografiske særegenhed.  I en rapport fra 1885 (side 136-168) tolkede han de statistiske oplysninger i mandtalslisterne samt folketællingerne tilbage til 1801. Han sammenholder oplysningerne med andre større købstæder i Danmark og forklarede Rønne unikke forhold. For eksempel er der ingen andre byer, der har huse med under 5 beboere. Det var småhuse, hvorfor assurancesummen var lavere end i det øvrige Danmark.

Politibetjent Andersen påviste at befolknings statistikken (mandtalslisterne) ikke måtte  ses isoleret uden også at se på fødselsoverskud, ud- og indvandringen. Oplysninger om beskæftigelse var upålidelige, da Rønnes erhvervsstruktur i høj grad byggede på sæsonarbejder. De statistiske skemaer udfyldtes i september, hvor der var 115 svenske sæsonarbejdende og dermed inkluderet i indbyggertallet uanset at kun 57 overvintrede. Endvidere savnedes de søfolk, der rejste på langfart og som først senere på året kom tilbage til Rønne. Han konstaterede, at der var 1252 kvinder for hver 1000 mænd i byen og derfor adskillige selverhvervende kvinder.  Kvinders erhvervsangivelserne i mandtalslisterne kunne ikke sammenholdes med folketællingernes, da de blev udarbejdede i henh. september og februar måned. Kvinderne blev registrerede som ”håndarbejderske” om vinteren og ”lønarbejde” om sommeren.

Rønne var i kraftigt vækst frem mod århundredeskiftet.

Det var en fremgangstid. I løbet af 20 år øgedes befolkningstallet med 40% fra 6471 i 1880 til 9138 i år 1901. Borgerne opdelte deres by-grunde i to eller tre matrikler og de omkringliggende marklodder i tre, fire eller fem parceller. Byen voksede kraftigt og nye gader blev anlagt. De første huse udenfor bygrænsen var lemfældigt opførte fordi byggevedtægten kun gjaldt for byhusene. I 1884 blev byggevedtægt  ændret og tilpasset de nye forhold (s. 139, 1884).

Der blev udarbejdet vedtægter om alt. De sanitære forhold forbedredes ved krav om lukkede latrintønder i stedet for de murede kuler. For at fremme sagen tog byrådet initiativ til indkøb af 200 “normal-latrin-tønder” med låg. Natrenovationen blev sat i system. Det blev ikke længere tilladt at holde svin i byen.

Gaderne blev efterhånden brolagte.  Af sanitære og færdselsmæssige grunde blev det nødvendigt at planlægge bortledning af vand og i slutningen af 1890’erne kom den første nedgravede kloakledning.

Gadebelysningen blev indrettet, først med petroleumslamper og senere til gas, da Rønne fik sit første gasværk.

Havnen udvidedes og forsynedes med bølgebrydere og de to private havne, Nørrekaas og Søndre Baadehavn, blev forbedrede.

Vandværksvandet kom først til Rønne efter århundredeskiftet efter lange forhandlinger og prøveboringer i Vestermarie og i Nyker.

Den 1. januar 1889 kom telefonen. Byrådet valgte at støtte projektet med at oprette hele fem abonnementer, nemlig til politistationen, brandinspektøren, formanden for udvalget for fattigvæsenet, fattiggården og havnen. Dog skulle havnen selv betale sin ledning. (s. 74, 1888).

Krav om bedre transport til og fra Rønne voksede. Byrådet støttede initiativer for en daglig natfærgeforbindelse til København og Rønne blev den store økonomiske tilskudsgiver til jernbanen til Nexø der startede i 1900. Den øgede samfærdsel og nye transportmidler gjorde det nødvendigt med færdselsregler, først for cyklerne (1898) og senere for automobilerne.

Skoleproblemerne

Byens vokseværk bevirkede, at børnenes antal langt fra kunne være i den gamle skolebygning, selv om man opdelte børnene i formiddags og eftermiddagshold og sågar måtte ty til aftenundervisning for de ældste. En ny skole var nødvendig og i byrådsforhandlingerne kan man følge diskussionerne om den gamle skole skulle ombygges eller om man skulle bygge en ny. En ny skole var ikke tilstrækkelig, men skulle følges op med ansættelse af flere lærere og give bedre lønninger. Skoleinspektør Hjort afleverer en redegørelse i 1886 til byrådet, som blev behandlet den 8. december 1886 (s. 90, 1886). Skoleinspektøren supplerede senere skoleordningen med at foreslå oprettelse af Pogeskole (s. 20, 1887) for de yngste. Skoleplanen er gengivet i hele sin længde (side 58, 1888).

Byrådet bliver hurtigt klar over, at skoleplanen ikke holdt. Den projekterede skole ville ikke være stor nok, så det besluttedes at forhøje murene og indrette ekstra 4 klasseværelser i loftsetagen. (s. 21, 1889) Skolebyggeriet trak ud og skolekommissionen måtte i mellemtiden ansætte konstituerede skolelærerinder og leje lokaler hos private rundt omkring i byen (side 46, 1889).

Dette og meget mere kan opleves ved at læse uddragene fra Byraadets forhandlinger. Find dem her

juli 2016

Jesper Vang Hansen

[i] For perioden 1869-1932 er sagsakterne i Rigsarkivet betegnet: Rønne Købstadskommune, Byrådets Journalsager (i alt 32 kasser) og for 1933-1955: Rønne Købstadskommune, Journalsager (127 kasser)

Foto af Th. Spelling er fra www.roennebyarkiv.com

Rønne Byråd er levende skildret i Niels Nielsens bog “En by vokser til” om Rønne 1890-1914. Læs den her