Østerlars skole 1820

På Rigsarkivet i København findes Østerlars skolekommissions forhandlingsprotokol 1817-1832 hvori der ligger en løs tegning af den ny skole i Østerlars fra 1820.
Den gamle degnegård, der lå op mod kirkegårdsmuren, var faldefærdig og kommissionsmedlemmerne var enige om, at den ikke kunne bruges, hverken til skole eller bolig, til skolelæreren. Danske kancelli nægtede at give tilladelse til at sælge degnegaardsjorden og dermed finansiere en ny skole. Det blev pålagt skolelæreren at dyrke degnejorden, som en del af hans løn. Den nyansatte lærer og kirkesanger Jacob Müller måtte derfor have ny lade til afgrøderne. En 6 fags lade blev opført i 1818. Arbejdet med denne bygning blev delvist opført ved hjælp af sognes beboere.
En ny bolig til skolelæreren blev besluttet på et skolekommissionsmøde den 29. oktober 1819. Sognes bønder på pålagt at levere 3 stolpe-stene og arbejdskørsel. Skovejerne skulle levere tømmeret.  Beslutningen blev meddelt fra prædikestolen i Østerlars kirke den 7. november. Allerede den 18. november sendte 47 af sognets beboere en klage til amtmand Jespersen. De mente ikke, at sognet kunne påtage sig så stor opgave at bygge en ny skolebygning. Det var ikke nødvendigt med 10 fag til skolelæreren, en mindre bygning var tilstrækkelig og for øvrigt mente de, at deres arbejde med opførelsen af laden burde være nok. På et stormøde på 14. selvejergaard den 14. december trak de klageskrivelsen tilbage i håb om, at blive fri for yderlig udgifter. Den gamle degnebolig blev revet ned i løbet af sommeren og i løbet af efteråret 1820 blev skolen bygget.  Tegningen blev forelagt ved licitationen den 31. maj. Det er uvist om ovenstående tegning,  blev fulgt fuldstændigt.

At skolelæreren Müller ikke mente at 10 fags hus var overdådig luksus, ses af, at han i 1844 klagede sin nød til skolekommissionen. Det kan man læse på side 225 i forhandlingsprotokollen 1832-1848:

Til Skolecommissionen i Østerlarsker Sogn.
Det er visselig nok for Commissionen, som for enhver af Sognets beboere, hvor indskrænket jeg boer. Hvor smaa Beboelsesværelser ere her, er her neppe nogen Skolelærer paa Landet, der har det, i denne henseende, saa indskrænket og ubeqvemt, som jeg,-
Skoleanordningen § 52 siger, ”at Skolelæreren bør have anstændigt Huuserum for sig selv og Familie”, men dette kan jeg ikke antage, jeg har.
Saalænge mine Børn vare smaa og færre, da følte jeg ikke saa meget til denne indskrænkelse, som nu; ikke heller ville jeg give Anledning til, eller foraarsage Udgifter for Skolekassen, førend jeg troede den var i saadan Stand, at den uden byrde for Communen kunde udrette.
Til beviis for det Omhandlede vil jeg blot anføre, at her er ikke et værelse tilovers, hvor jeg kan have en Seng at lade et fremmed Menneske ligge i, ikke heller noget sted, hvor vi kunne gjemme vore Klæder, men maae hænge dem i den lille og indskrænkede Forstue, hvor skolebørnene og andre, der skulle gaae ind til mig, have deres Gang. Ofte glemmes at lukke Gaarddøren, og Creature ere desaarsag gaaet ind og revet Klæderne ned og i stykker.
Jeg har og tit befrygtet, at Tyve kunde magelig bortstjæle Klæder, og det beqvemt ved højlys Dag. Hertil kommer endnu, at jeg ikke kan have en Reol uden at den næsten belægger den halve Plads af Dagligstuen, som er given baade for mig og for Fremmede, hvem kommer ind til mig. I mit Kammer eller Lillestue kan ingen Væv staae, da den er saa smal, at 2 Mennesker næppe kunne gaae forbi hinanden, uden at de maa klynge sig til Væggen, mens den enden gaar forbi, og saa ved man vist, hvordan der er, naar Fruentimmere have deres Karte ibrug, da kan man hverken komme frem eller tilbage uden stor Ulejlighed. Jeg mener derfor herved at henvende mig ærbødigst Andragende til den ærede Skolecommission i denne Anledning, at de vil gunstigt tage det i Betragtning, og, om mueligt, i næste sommer gjøre lidt forandring og Udvidelse ved min Beboelses værelser, der ikke blot vil være til Gavn og Fornøjelse for mig og min Familie, men ogsaa for Dem der skal succeser mig.
Ærbødigst Müller
Østerlars Skole d. 16. november 1844

Skolekommissionen mente at kravet var rimeligt og spurgte amtets skoledirektion om tilladelse:

Forespørgsel desangaaende til Skoledirektionen.
Skolelærer Müller har til Sogneforstanderskabet indsendt medfølgende Andragende, hvori han anholde om, at der maatte gjøres en Tilbygning af et Rum tilligemed nogen forandring ved Skillerum og Skorsten ved Østerlars Skole. Da vi erkjende, at Müllers Andragende er billigt, erklære vi os ogsaa villige til, paa Sognets Vegne, at foranførte det fornødne; men da vi dertil, efter Overslag, vil medgaae omtrent 150 Rd, ville vi nødig paa en Gang paalægge Sognet hele Byrden, saa meget mere, som indeværende Aar har været meget krævende for Communen. Vi tillade os derfor at forespørge os hos den høje Skoledirektion, om det vil være tilladt, at ligne saa meget mere paa Sognet i 2 eller højst 3 Aar, indtil den til ovennævnte Øjemed fornødne Sum bliver bragt tilveje.
I samme Anledning tillde vi os ogsaa at forespørge os hos den høje Skoledirektion, om dette Extrapaalæg ogsaa skal paalignes Beboerne i Gudhjem og Melsted? Ved den oppebaarede Skoleplan blev vel bestemt, at ovennævnte Fiskerleje……………………….

Skolelæreren fik sin vilje. I 1846 til skolen tilført 2 ekstra fag. En fin lille tegning ses i Forhandlingsprotokollen

Det er interessant, at gavlen flyttes ud og man øger huset med fag midt i bygningen (fol 119b side 237). Her læses:
Forslag og Conditioner og overslag over Tilbygningen af et Rum og nogle forandringer ved Østerlars Skoles beboelseslejlighed.-
a. Rum Huus skal opføres af Nyt, i hvilket Veggene skulle klines og alt Udentømmer af Egetre efter samme Maal, som Tømmeret i den øvrige Deel af Bygningen.- Gavlrummet skal flyttes ud.-
b.  Bageovn og Skorsteen skal flyttes, og maa her opføres efter Entreprenørens Behag, enten af stampes eller opføres af strøgen Steen.-
c. Forskellige skillerum skulle flyttes og ligesaa nogle Vinduesfag, hvilke ved Licitationen vil blive paavist, og som vist kunne skjønnes af herlagte Tegning, hvoraf No. 1 forestille den hidtilværende Indretning af Skolebygningen, No II den nye.-
d. Arbejdet skal udføres i løbet af Junii og Julii Maaned, og for hver Dag, der maatte overskrides den bestaaende Tid, har Entreprenøren at erlegge 1 rdl. til skolekassen.-
e. Saafremt Arbeidet er skjønnet og befundet forsvarligt udført af de 2de af Sogneforstanderskabet udvalgte mænd, vi Licitationssummen blive udbetalt.
f. Ægter til at hente Materialer, saavelsom Haandlangerhjælp, vil blive afgivet af Sognet.
g. Skulle ved nedbrydelsen Et og Andet vise sig at være brøstfældigt, maa det enten repareres eller anskaffes af Nyt efter uvillige Mends Skjøn, men skulle Noget af Uagtsomhed blive beskadiget ved Nedbrydelsen, maa Entreprenøren selv bekoste det.-
h. Dersom der skulle ønskes en og anden liden forandring, som ikke er næbnt i disse conditioner, maa Entreprenøren, imod Godtgørelse, efter uvillige Mends Skøn, forpligte sig til at udføre det.
i. Loftet over et Rum ligges af Nyt, anlægges lidt højere en den gamle. Anskaffes nogle Fag vinduer, flyttes efter nærmere Anvisning,-
Hertil formenes at ville medgaa:
1. 3000 raa steen   9 rdl -1 mk-0 sk
2. 1 fyrrebjælke, 11 alen lang 8 tom i firkant 5-0-0
3. 2 egestolper   3-2-0
4. 2 egetræholter   1-4-0
5. 4 oplegder   1-4-0
6. 2 legder   2-2-0
7. 2 sparre   2-0-0
8. 1 hanebjælke   0-3-0
9. Letter, kabbel, søm, kjeppe, halm, Arbejdsløn til tag 13-0-0
10. 3 nye Speildøre, som de andre i Skolebygningen, med tilhørende Geriter og Beslag  15-0-0
11. Gericter til 3 andre døre  1-4-0
12. 5 tylter bredder a 1 ¼ tomme til loft og gulv over to rum 25-0-0
13. 600 Søm   2-0-0
14. Underleggere til Gulvet a 4 tom i firkant 4-0-0
15. 1 tylt bredder til Gericter, vandbredt, leege s. W. 5-0-0
16. 4 Fag Vinduer med Gericter  18-0-0
17. Beslag til to Fag vinduer  1-2-0
18. 1½ td Kalk   1-3-8
19. Murerens Dagløn   17-0-0
20. Snedkerens Dagløn   17-0-0
146 rigsdaler -8 skilling

———————–

Man kan genkende bygningen i dag.

Se for øvrigt flere billeder på Ann Vibekes Knudsens hjemmeside  om skolerne.