Godt nytår
Godt nytår til jer der er interesserede i Bornholms historie.
Foreningen “Bornholms Historiske Samfund” vil gøre en forskel: Vi ønsker at forene kræfterne med alle, der ønsker at bevare og formidle historie om vores ø. Den 2. marts inviteres interesserede til Ø-arkivet for at høre om de bornholmske lokalarkiver. Den 30. juli kl. 14 tager vi på udflugt til Hammerfyret og den 3. september til Snogebæk, hvor vi bl.a. holder generalforsamling. Vi har en aktiv Facebookgruppe, der formidler spændende historier og vi har en hjemmeside, hvis formål er at samle artikler, bøger og dokumenter om Bornholm. Til sidst og ikke mindst udgiver vi et årsskrift: I 2015 var det bogen om skolerne på Bornholm og i 2017 kommer bogen om Den Bornholmske Brugsforenings Historie.
Foreningen er afhængig af indtægterne fra medlemskontingentet. Hvis du ikke allerede er medlem, så meld dig ind via vores hjemmeside. Til december vil man desuden modtage foreningens ny årsskrift og – så længe lager haves – vil vi kvittere med en gave, nemlig sidste års Bornholmske Samlinger: ”Bornholmernes Folkeskoler”.