De politiske møder. Provisorisk brandpolitik
September måneds artikel 2019 – stammer fra Morgenbladet, den 9. oktober 1885
Brev fra Bornholm – De politiske møder. Provisorisk brandpolitik. En bortgået protokol
De sidste uger har været en bevæget politisk tid for bornholmerne. Venstres store og så vellykkede møde i Almindingen – som Morgenbladet har givet læserne referat om – hvor folketingets formand hr. Berg og folketingsmand H. Holm foruden øens egen folketingsmand talte, har selvfølgelig styrket venstre i kampen. Stemningen har aldrig været bedre end nu.
Ved højres møde samme sted, var stemningen mat, uagtet de havde fået godsejer Hage og professor Mazen herind. Den første talte om godsejernes store og gode handlinger og søgte at påvise, hvorledes de i fortid og nutid har gjort al ting vel. Han bad også om undskyldning for terminsmødets proprietær Mazen, der var en ”ung varmblodig mand”. Den sidste øvede sig yderligere i sin gamle kunst: at fortolke grundloven, angribe folketinget og rakke hr. Berg ned. Og så råbte højre hurra og sendte telegram til Estrup. Dog må vel heller ikke glemmes, at ordstyreren, kapt. Sonne – øens forhenværende landstingsmand – holdt en bevæget tale om højres ”varme kærlighed” mod – – – grundloven!!
Landstingsmand Jensen udbragte et leve for kongen, efter at have trøstet højre med, at rigsretten alene forstod at dømme, om Estrup havde begået grundlovsbrud.
Højre beregnede, at der var ca. 2000 mennesker til deres og 1-2000 til venstres møde. Der var efter nøjagtig optælling 261 vogne i skoven ved højremødet, og efter hvad man har kunnet få oplyst 5-600 vogne ved venstres møde. Højre regner altså, at der går 8 mennesker pr. vogn til et højremøde og 2-3 pr. vogn til et venstremøde. Det må vel være beregnet efter den højeste matematik.
I onsdags holdt Bornholms Brandforsikringsforening generalforsamling i Åkirkeby. Det gik – afstemningerne undtaget – meget livligt til, da venstre havde bestemt sig til ikke at stemme på nogen provisorisk. Foreningens formand, bankdirektør Lohmann, bad så mindeligt om genvalg, han havde været formand i 30 år, var med til at stifte foreningen og betragtede den som sit kære barn, og det ville da gøre ham så ondt, at det var ”synd”, om man nu ville vrage ham.
Men Lohmann havde ved tidligere generalforsamlinger pådraget sig folks misfornøjelse for sin despotiske måde at lede på, og derfor opnåede han kun at få 175 stemmer, mens løjtnant Kofod, Åkirkeby, efter redaktør Smidts forslag valgtes med 486 stemmer. Derefter valgtes 5 medlemmer til ”den bedømmende komite”, og oppositionens kandidater sejrede med samme store majoritet. Disse afstemninger havde på grund af, at formanden valgte den mest tidsspildende måde at stemme på, varet i 5½ time.
Der skulle så vælges en sognekommissær og en taksationsmand for hver kommune, i alt 42 funktionærer; men nu forkyndte formanden, at han ville hæve generalforsamlingen, da han var træt og det viste sig, at der var en vis organisation fra et parti, der stemte som efter en snor. – Redaktør Smidt påviste det ulovlige i formandens færd, hvorover der ville blive klaget. Formanden: Jeg lader mig ikke foreskrive regler af redaktør Smidt. Folketingsmand Blem: Lovens § 3 har fastsat denne dag til valg af funktionærerne, deres virketid udløber i nat kl. 12, hvorledes vil formanden ordne den sag? Formanden: De kan stå ved indtil videre. Blem: lovlig kan de ikke stå efter kl. 12 i nat, det bliver altså provisorisk; men vi forlanger, at formanden skal holde loven! Taleren opfordrede efter forsamlingens store tilslutning, viceformanden til at fortsætte generalforsamlingen, hvis formanden ikke ville.
Viceformanden foreslog ½ times ophold. Derefter vandrede formanden ud af salen med protokollen, fulgt af alle højremændene. Der var stærk stemning for at fortsætte generalforsamlingen, men da protokollen var borte, opgaves tanken, og man lovede at møde om 2-3 uger til den nye generalforsamling og sætte provisoristerne uden for med glans.
Så vrede har højremændene ikke været før ved noget valg. De talte om at melde sig ud af foreningen, ”men”, sagde en højremand, ”så skal vi overlade det venstrepak hele reservefonden (150 000 kr.) og så give dobbelt så høj assurancepræmie”. (På Bornholm gives kun 5 øre pr. 100 kr. i assurancepræmie.) Der var dog en provisorisk, der trøstede de andre med, at hvor galt det end var, så regerer s’gu Estrup og kongen os lige godt.
