Hvad er Livet……?

Januar måneds artikel 2020 – er en lille opbyggelig reklametryksag som skomager H. A. Sorth, Rønne udsendte. Den måler 10 x 7cm, består af 4 billedsider, 4 tekstsider med gotiske bogstaver og er udateret.

I en egn på landet boede i et prægtigt slot en rig mand, der trods sin rigdom aldrig var tilfreds. Imod fattige folk var han meget hårdhjertet og truede ofte med at jage dem fra slottet ved hjælp af sin hund. Hans kone var en ren Xantippe, hun skældte dagen igennem på sin mand og sine folk, ingen kunne gøre hende tilpas. Lige overfor slottet stod en ensom hytte, som blev beboet af fattige folk, der ernærede sig ved deres hæders arbejde; men som al tid var tilfreds med, hvad de havde. På den tid vandrede den gode Gud ofte ukendt på jorden og færdedes som menneske blandt menneskene. Således kom han også en aften til den riges slot, for at bede om husly for natten.

Først efter gentagen banken på porten åbnedes et vindue, den rige mand så ud og spurgte gnavent, hvad den fremmede ville. Da han hørte dennes bøn om husly for natten og så hans dårlige påklædning, svarede han grovt: ”Mit hus er intet herberg”; derpå lukkede han vinduet og lod den fremmede stå ved porten. Nu vendte den kære Gud sig til den fattige hytte lige overfor. Ved hans banken kom straks den fattige mand ud og bad ham søge hvile under hans tag. Da han kom ind hilste konen også hjerteligt på ham, lavede ham et måltid så godt hun formåede, og indbød ham til at spise så meget han kunne. Da de skulle gå til ro bad konen, som havde talt derom med sin mand, den kære Gud om at benytte deres eneste seng til natteleje, hvad denne på ingen måde ville, men de vedblev at bede så længe, at han til sidst gav efter. Da morgenen knap gryede, og den kære Gud atter skulle af sted, sagde han ved afskeden til de fattige folk: ”I har trods eders fattigdom, vist eder eget ædelmodige imod mig, af taknemlighed derfor skal I få tre ønsker opfyldt”. De fattige folk ville først intet høre derom, men på den kære Guds forlangende, ytrede de endelig, de vidste intet andet at ønske sig end den evige salighed, at de al tid måtte være raske og måtte have deres beskedne udkomme. Da de på spørgsmålet om de ikke nok ville have et, smukt hus, beskedent sagde ja, opfyldte den kære Gud deres ønske og drog derfra under mange taksigelser. Nu først vidste hyttens beboere, hvem deres gæst havde været. Da den rige så ud af vinduet og opdagede sin nabos nye, statelige hus, undrede han sig meget og hans nysgerrighed drev ham hurtigt derover. Folkene fortalte ham åbent og ærlig, at den fattig vandringsmand, som de havde givet nattely, havde tilstået dem tre ønsker og opfyldt dem.

Da den rige hørte det, ærgrede han sig over at have afvist den fremmede, men hans kone rådede ham til at ride ud og opsøge vandringsmanden, så tilstod denne ham måske også tre ønsker. Han red hurtigt bort og indhentede snart den kære Gud, hvem han bad om tilgivelse fordi han ikke havde indladt ham, han havde ikke haft nøglen lige ved hånden. En anden gang måtte han tage ind hos ham. Til sidst bad han om, der ikke også måtte blive tilstået ham tre ønsker lige som hans nabo, hvilket den kære Gud sagde ja til. Fornøjet red han nu hjem og overlagde, hvad han skulle ønske. Da plagede fluerne hans hest, så den blev urolig. Gid du dog måtte brække halsen dit bæst, råbte rytteren ærgerligt; da faldt hesten straks død til jorden, og han mærkede, at hans første ønske var gået i opfyldelse. Ærgerlig til mode spændte han sadlen af og begav sig på vej, tænkende på de to ønsker. Vejen blev ham besværlig ved at bære den tunge sadel, og han tænkte på, at nu befandt hans kone sig hjemme i de kølige stuer og råbte ærgerlig: ”Jeg ville ønske sadlen var hjemme, at hun sad derpå og ikke kom ned igen”. Næppe havde han talt ud, før sadlen var forsvundet, og han mærkede med skræk, at det andet ønske også var gået i løbet. Nu blev han bange, han ilede hjem og fandt sin kone siddende på sadlen uden at kunne komme ned. Kære kone, bad han, stil dig tilfreds. Du skal få alt, hvad du forlanger, når du kun vil blive siddende. Da skreg hun: ”Hvad nytter alle verdens goder mig, når jeg er bundet til sadlen. Du bærer skylden derfor og må også befri mig for den”. Da måtte han med tungt hjerte udtale også det tredje ønske, som atter hjalp hans kone ned fra sadlen.

Hvad havde den rige nu haft af sine ønsker? Intet, han havde mistet en god hest og foruden ærgret sig meget over sin kone som stadig gjorde ham bebrejdelser. Hans uelskværdighed hævnede sig frygteligt. Den fattige derimod levede fromt og uden sorger med sin kone og begge fandt i en høj alder et saligt endeligt.