Iværksætter i Danmark og i Spanien. 1. del

Orla Sørensen var livet igennem et meget aktivt og flittigt menneske, der ved hårdt fysisk arbejde skabte sig en levevej som iværksætter. På grundlag af samtaler med ham og løsrevne notater fra hans hånd, bringes her 1. del af hans erindringer.

Redaktion og billedtekster: Mogens Lau

Orla Sørensen blev født i Aakirkeby den 1. oktober 1932 og døde kort inden sin 90 års fødselsdag den 30. maj 2022. Som barn var han syg og svagelig og tilbragte en del tid på Rigshospitalet og på Sygehuset i Aakirkeby, og hans skolegang blev følgelig noget uregelmæssig, ligesom han ikke var meget for at sidde stille. Men hans iderigdom, og evnen og viljen til at omsætte den til iværksætteri, fejlede ikke noget, og ”Under hver gravsten ligger en verdenshistorie”, som den tyske forfatter Heinrich Heine skrev.

Forældrene blev skilt mens Orla var teenager. ”Familielivet fungerede ikke optimalt. Min far og mor havde det meget svært sammen og der var jævnligt problemer; men alligevel besluttede de at holde sammen til jeg blev konfirmeret”, fortalte Orla. Forældrene havde truffet hinanden i Evangelisk Luthersk Missionsforening, hvor hans moder, Tora (født Nielsen 1890-1979), hver søndag trakterede orglet i missionshuset, mens hans far, Ludvig Sørensen (1899-1974), trådte blæsebælgen. Orla syntes, at man tog livet meget ”tungt” i missionsforeningen. ”Men jeg gik troligt i søndagsskole hver søndag formiddag og har altid haft svært ved at forstå, at man altid skulle takke Gud og håbe på, at vi snart måtte blive befriet fra denne verdens jammerdal og komme i himlen.” En af Orlas  barndomserindringer er moderens ofte fremsatte bebrejdelse, når faderen tog lidt for let på benarbejdet: ”Træd nu til, Ludvig, der er ikke luft nok!” Forældrene blev gift i 1928 og fik i 1930 en datter (Judit), som døde kort efter fødslen så Orla voksede op som enebarn.

”Min mor havde en ældre veninde, Petra Olsen, og sammen drev de en systue i et nyt hus nederst i Smedegade i Aakirkeby. Da min mor og far blev gift var der ikke plads nok i huset i Smedegade, så min mor og Petra Olsen solgte det og købte huset på hjørnet af Smedegade 21 og Østergade 7”, fortalte Orla. Hans far  vognmand og mælkemand. Orla gennemførte ikke mellemskolen og dermed forduftede muligheden for at kunne blive arkitekt, som han havde set frem til. I stedet for kom han  i lære som håndværksmaler hos sin morbror Jørgen Nielsen, der boede i Rønne og var oldermand for malerlauget på Bornholm. Da han var udlært, skulle han aftjene sin værnepligt. Det blev en meget kort affære. Han blev kort efter indkaldelsen indlagt på Militærhospitalet i København og derefter kasseret.  

Morbrødrene Carl (1884-1946) og  Andreas Nielsen (1882-1953)

En af de barndomserindringer, som gjorde et uudsletteligt indtryk på Orla, og som han ofte vendte tilbage til, relaterede sig til et møde umiddelbart efter krigen, hvor hans to morbrødre, Andreas og Carl Nielsen, var på besøg hos deres søster, hans mor, i Aakirkeby. Efter et voldsomt skænderi mellem brødrene, som Orla på det tidspunkt ikke forstod årsagen til, spurgte han Carl, hvad det gik ud på. Carl trak resolut skjorten op og viste Orla sin ryg, der var vansiret af ar efter en omfattende tortur af Gestapo. Det var i øvrigt en medvirkende årsag til, at Carl døde kort tid efter besøget i Aakirkeby.  

For at forstå årsagen til skænderiet er det nødvendigt at kende brødrenes baggrund. Carl var rejst til Sønderjylland, hvor han var redaktør på dagbladet ”Vestkysten” i Varde. Han var aktiv modstandsmand og leverede oplysninger til englænderne og samarbejdede med modstandsbevægelsen, der på et tidspunkt i november 1944 opfordrede ham til at flygte ud af landet. Han ville dog lige først overvære sin datters bryllup, og det blev fatalt for ham. Han blev ”taget” af Gestapo på foranledning af stikkeren Jenny Holm, og udsat for tortur. Hans helbred var i forvejen ikke særlig stærkt og han endte i Frøslevlejren. Efter krigen var han nedbrudt både fysisk og psykisk og blev sendt til et sanatorium i Norge. Han døde på vej tilbage til sit hjem i Esbjerg.

Broderen, Andreas, havde også slået sig ned i Sønderjylland, men efter en konkurs flyttede han til København umiddelbart inden krigen. Han valgte at følge regeringens opfordring til at tage til Tyskland og arbejde, og fik job på Messerschmidt fabrikkerne, hvor man fremstillede flyvemaskiner. Da han sagde sit job op mod krigens slutning, ville man ikke slippe ham, så han flygtede til fods op gennem Tyskland, hvor det lykkedes ham at nå til Danmark uden at blive anholdt.

Det var morbrødrenes meget forskellige indstilling til situationen under krigen, der udløste det kraftige opgør som Orla overværede, og det var første gang brødrene mødte hinanden siden midten af 1930’erne, og det blev også sidste gang, de så hinanden.

Sommerhuse, biludlejning, benzinsalg og politik

Allerede mens Orla gik i skole, fik han den ide, at han ville bygge et sommerhus og leje det ud. Han havde tjent nogle penge ved at handle med frimærker, og dem brugte han til at købe en sommerhusgrund i Snogebæk. ”Jeg støbte selv fundamentet og gravede brønd godt hjulpet af min skolekammerat Jens Otto.” Denne Jens Otto (Nyboder Boghandel) og Orla forblev venner livet igennem, og Jens Otto døde få måneder før Orla. Et kasseret køkken kunne Orla få gratis, så da huset stod klar til sommerudlejning, havde det kostet 1.600 kr. som Orla lånte på en soloveksel i banken. Da sæsonen var forbi, kunne han indfri lånet. De følgende år byggede han endnu to sommerhuse i det samme område, men da havde han også et arbejde, der skulle passes, så byggeriet blev et week-end projekt. 

”Jeg havde anskaffet en gammel motorcykel, Calthorp, som jeg kørte på til og fra arbejdet. Den byttede jeg med en brugt Vangard Standard og indregistrerede den som udlejningsbil. Det gik godt, bortset fra at bilen ikke rigtig kunne holde til det. Jeg fik så byttet den til en Folkevogn, og det gik meget bedre. Folk var glade for at leje den.”  På den tid var der ikke mange, der havde råd til egen bil, så udlejningsforretningen udviklede sig hurtigt til at omfatte indkøb af flere biler, så Orla i alt havde tre udlejningsbiler. De to sidste betalte han ved at lakere biler for sælgeren. I begyndelsen af 1950’erne meldte Orla sig ind i konservativ ungdom, og kort tid efter indmeldelsen blev han valgt til amtsformand for bornholmsafdelingen. Her kom han i kontakt med blandt andre kassereren hos Esso i Rønne. Han tilbød Orla at blive forpagter af den nye Esso-tankstation, der skulle etableres på Birgersvej i Aakirkeby. Orla påtog sig opgaven og senere forpagtede han også en Esso-tankstation i Rønne og opgav arbejdet som malersvend. Inden da havde han i en periode beskæftiget sig med at lakere biler – først som lønarbejder og senere som selvstændig i forbindelse med driften af tankstationerne. 

Flytningen til København

Orlas helbred kunne ikke holde til alt det, han havde involveret sig i, så i en alder af 27 år solgte han hvad han ejede – bortset fra sommerhusene – og flyttede til København, hvor han i 1959 begyndte et nyt liv. Han havde vanskeligt ved at indrette sig efter andre, især hvis de efter hans mening var dovne eller uduelige til deres arbejde. Han havde ikke noget sted at bo og købte et forfaldent hus, som han straks gik i gang med at sætte i stand i fritiden.

I København blev Orla som autolakerer hurtigt en del af brugtbilbranchen, der var præget af folk, der søgte efter en hurtig fortjeneste og hvor der foregik en række mere eller mindre lyssky transaktioner. Efter nogle år som lønmodtager hos forskellige virksomheder hvor han lakerede biler, startede han sin egen autolakeringsvirksomhed i Hvidovre under navnet: Orla Sørensen A/S. Her afprøvede han blandt andet en nyopfunden støvfri kabine til lakering af biler, og var med til at videreudvikle denne.

Orla erkendte tidligt, at det var vigtigt for ham, at konsultere mennesker, der havde specifik viden om de områder, han beskæftigede sig med. Udover advokat og revisor var det også folk med en specifik teknisk og/eller administrativ viden han opsøgte, når hans egen viden ikke slog til.

”Edderkoppen”

En af de personer, som Orla stiftede bekendtskab med, var Svend Åge Hasselstrøm, bedre kendt som ”edderkoppen”, der var ”kendt for sine mange aktiviteter i sortbørsbranchen og for sine nære forbindelser med visse kredse indenfor politiet i København. Hasselstrøm handlede også med brugte biler og havde en virksomhed på Vodrofsvej.” Orla fortæller videre, at han vandt Hasselstrøms tillid ved at sige ham imod. ”Vi fik næsten alle de biler der skulle repareres fra ham. Jeg glemmer aldrig en dag, det var lørdag ved middagstid, min mor havde brækket en tandprotese og jeg var kørt til en tandtekniker på Vesterbro med hende. Og hvem kommer så gående mens jeg er ved at hjælpe hende ud af bilen. Det gør selveste ”edderkoppen” med to af sine velvoksne bodyguards. ”Hej Holmer”, siger han, ”er det din gamle mor, du er ude med?” Jeg nikkede bekræftende og så stak han mig en tikroneseddel og sagde: ”Når du nu alligevel er ude i byen så synes jeg, at du skal købe en æske chokolade til hende.” Og sidenhen, hvor jeg end mødte ham, sagde han hver eneste gang: ”Her har du en tier til en æske chokolade til din mor.” Jeg skyndte mig at komme op til tandteknikeren med min mor, for al trafik var ved at gå i stå da alle ville se, hvad ”edderkoppen” nu havde fundet på.” Orla beretter videre, at det til tider kunne være en vanskelig balancegang både at holde sig på god fod med Hasselstrøm og samtidig distancere sig fra ham.

Istandsættelse af huse og lejligheder

Ved siden af sit arbejde som autolakerer brugte Orla al sin fritid til at istandsætte huse og lejligheder. Det var oprindelig for selv at bo i dem for så kort tid efter istandsættelsen at sælge dem med en skattefri fortjeneste og købe noget andet, som han kunne sætte i stand. Efterhånden greb denne del af hans aktiviteter om sig i et sådant omfang, at han købte hele lejlighedskomplekser og moderniserede dem med salg for øje. En dag ringede hans advokat til ham og fortalte, at en af hans klienter havde en ejendom, som hun gerne ville sælge. Den lå på Vesterbro og indeholdt et par virksomhedslejemål og 23 treværelses-lejligheder. ”Jeg gik straks i gang med en plan for at indlægge centralvarme i ejendommen. Det ville de fleste lejere gerne have… Så pludselig en dag ringer en advokat og fortæller, at lejerne gerne vil købe hele ejendommen som lejerforening. Jeg sagde, at jeg ikke lige havde tænkt at sælge, men spurgte, hvad de i givet fald ville betale. ”Det er dig, der sidder på grisen, så det er også dig som sætter prisen”, svarede den gode advokat.

Jeg nævnte et passende beløb og ringede derefter til mig advokat og sagde, at hvis lejerne accepterer det, så sælger jeg gerne. Fem minutter senere ringede advokaten tilbage og sagde at ejendommen nu var solgt, men ikke til den pris, jeg havde nævnt. Jeg skældte først ud, men han bad mig tage det roligt, for han havde lagt 10% oven i prisen, og det var blevet accepteret med det samme. Da jeg kørte hjem om aftenen fra værkstedet tænkte jeg, hvad gør du nu? Der var noget med, at dersom jeg solgte og købte flere ejendomme, skulle jeg beskattes af fortjenesten som en arbejdsindtægt.” Orla havde tjent 350.000 kr. på salget og overvejede nu, hvorledes han bedst kunne investere fortjenesten.

I begyndelsen af 1960’erne havde Orla fået øje på en lejlighed i Spanien som han købte. Han lejede den ud i starten men fandt hurtigt ud af, at hans helbred havde det meget bedre Spanien om vinteren, og hans læge tilskyndede ham til at opholde sig så meget som muligt i Spanien, da han led af vinterdepressioner. Som årene gik, blev vinteropholdene i Spanien af længere varighed.

Inden da var hans mor flyttet til København, og de boede sammen i Orlas lejlighed. Moren havde angstproblemer med at bo alene i Aakirkeby, og samtidig havde Orla lært sin første kone at kende. Da han var færdig med endnu en husrenovering, giftede de sig i 1967 og flyttede til Herlev sammen med moren. Det viste sig dog hurtigt at blive for trangt, så Orla solgte huset og købte en stor villa ved Bagsværd sø, hvor moderen kunne få en separat lejlighed; men ægteskabet holdt kun i få år, og i 1974 blev parret separeret.

(Fortsættes næste måned)